tverpall langs gavlen med et bord foran og et høisæde midt paa pallen, saa kan dette sæde ikke have været gjenstand for efterligning af privatfo1k, da der i disses stuer her i landet ikke kjendes noget saadant sæde paa gavlbænken, idet de to høisæder paa sidebænkene vedblev, som foran bemærket, lige til henimod vor tid.[1] Derimod kunde der jo nok være en mulighed for, at den tverbænk langs gavlen med tilhørende bord, der er eller har været gjennemgaaende i de norske stuer, oprindelig skyldes en paavirkning fra kongsstuerne. Thi skjønt et saadant bord træffes hos private her i landet længe, før det blev fast, og da det kun blev fremsat, naar der skulde spises, kan vi dog ikke forfølge det saa langt op i tiden som før Olaf kyrres dage. Men paa den anden side se vi dette bord ogsaa i svenske og danske stuer, og da det ikke er rimeligt, at man i Sverige og Danmark skulde have optaget denne skik fra Norge, saa bliver det til syvende og sidst sandsynligst, at indretningen var oprindelig i de tre nordiske riger, ialfald i mindre stuebygninger. Først senere maaske har man da sløifet de to andre borde og flyttet deres høisæder saa langt op mod gavlbænken, at de kom lige for hver sin ende af bordet, medens man i gjæstebudsstuer og lignende vedblev med den gamle skik at sætte de to høisæder paa midten af sidebænkene. Herpaa har vi ogsaa et exempel saa sent som 1245 fra Kvale i Sogndal.[2]
Angaaende Island udtaler forf. følgende (s. 199): „Efter hvad man kan se af gamle beskrivelser af huse i ældre tider har stuen i almindelighed hele Norden over senere faaet den samme indretning som hallen,[3] men naar
