væsentlige indvendinger. For det første vilde det neppe være muligt med nogen virkning at skyde gjennem saadanne glugger paa de nærmest husvæggen staaende folk og allermindst med det slags bue, stokbue, som da brugtes, især naar der tillige lægges mærke til, at tagene dengang kun havde en meget svag stigning Dernæst kunde det, under de nævnte omstændigheder, naar lugen for gluggerne selvfølgelig var anbragt paa tagets indside, ikke undgaaes, at vandet stadig vilde bane sig vei ned i rummet. Men dertil kommer nu, at forfatterens placering af brynaaserne ikke, som jeg foran (s. 469) har paavist, holder stik, hvorimod disse aaser udgjorde den øverste stok i væggen paa hver af husets langsider. Naar det derfor i sagaen heder, at gluggerne var nær eller ved siden af (hjá) brynaaserne, kan jeg ikke med de anførte omstændigheder for øie se nogen anden udvei, end at sætte dem i gavlen og da i nærheden af brynaasenes fremstikkende hoveder. Herimod indvender forf. rigtignok (s. 145), at glugger i sagatiden, „saavidt vides, aldrig“ var anbragte „paa gavlerne“. Men foruden at han oplyser (s. 96), at der endnu paa Island bruges saadanne i gavler med navnet „bjórgluggi“, indrømmes det (s. 166), at stafngluggr[1] i Sturlunga saga maa opfattes paa samme maade, ja muligt ogsaa de glugger, jeg har henvist til i lofter paa Søndmøre (Gret. saga kap. 19). Han tør endog i almindelighed „ikke bestemt benægte muligheden af, at dette undertiden kan have været tilfældet i gavlene“ (s. 167).
Der er endnu en omstændighed ved Gunnars forsvar, som forf., saavidt jeg kan se, uden grund tager til ind-
- ↑ ihvorvel han neppe med tilstrækkelig grund anser stafngluggana for en urigtig læsemaade for stafnlæiliona eller efter hans rettelse stafiþiliona.
