med størst rimelighed antages om skaalerne paa Hlidarende og Bergthorskvaal. Heller ikke kan jeg i de af forf. (s. 117 og 132) citerede kildesteder, hvoraf endog et par ikke angaar huse, men broer, finde nogen berettigelse til at antage aaser som anvendte. I den ene af de nævnte bygninger, Raudulfs soveskemme i Østerdalen, kunde der endog paa grund af dens runde form ikke engang, som foran bemærket, være tale om aaser, men alene spærrer.
Forf. omhandler dernæst (s. 151–161) „tagdækningen“, hvorunder han nævner ordet fleyðri, der træffes i den ældre Gulathingslov[1] som en del af et nøst. Forf. mener, at ordet maa have samme betydning som det vatnbord, der paa Færøerne bruges til støtte for tagets torvvol. Dette kan dog neppe være rigtigt allerede af den grund, at fleyðri i loven ikke nævnes blandt saadanne underordnede dele af bygningen, men opføres blandt de to andre konstruktive hovedled, stave og stavleie. Man maatte derfor allerede heraf gjætte sig til, at der menes tvertræ, og om rigtigheden af denne forklaring, som ogsaa er antaget af Fritzner allerede i 1ste udgave af hans ordbog, kan der neppe reises tvil, naar man ser, hvorledes ordet bruges paa det andet, ogsaa af Fritzner citerede, sted (Stjórn), hvor det forekommer. Ordet nævnes forresten ikke hos I. Aasen, og jeg har forgjæves spurgt derefter paa den kant af landet, hvor det nærmest maatte søges og man endnu har saadanne nøst, navnlig paa Hordeland. Her kaldes nøstets tvertræer som ellers sedvanligt biter.
Paa det anførte sted i Gulathingsloven nævnes ligesom ellers i sagaer ogsaa vindskier (vindskeid), og om at
- ↑ Norg. gl. Love I, 101.
