modsætning til forf., som antager, at dette system er opstaaet her i landet, maa jeg fremdeles fastholde den mening, at forbilledet dertil er hentet fra vesterlandene ved indførelsen af kristendommen. Naar man endelig vil ind- lade sig paa at bestemme den indbyrdes alder af de nævnte to slags tagled, maa det bemærkes, at jeg deraf, at ordet sperra først træffes ved ca. 1300,[1] ikke med forf. kan slutte, at dette tagled er yngst, da der i ynglingasaga ved siden af sótkr áss, om end kun som variant, dog nævnes sótkr raptr, hvad der utvilsomt betyder en spærre. Det maa derhos fremhæves, at der i Norge kjendes mange bygninger med spærretage, hvis alder gaa op over det nævnte aar, dog deriblandt kun et par privathuse, men desto flere kirker og navnlig stavkirker, som ikke er yngre end ca. 1170. Forresten fremviser det ældste tag, som vi kjende her i landet, om end ikke over et hus, men paa gravkammeret i Gokstadskibet, en mønsaas og derpaa hvilende tætliggende stokke med spærrelignende stilling.[2] Dette kan i alder gjerne gaa op til den nærmeste tid før udvandringen til Island, 874. Og tør det, som oven bemærket, antages, at beboelseshuse under folkets nomadetilstand var runde, saa kunde der som tagled alene være anvendelse for spærrer, ikke aaser.
Hvad nu Island angaar, kan jeg efter den opfatning, som ovenfor er gjort gjældende om hliðáss, brúnáss og indre stolper, ikke komme til andet resultat, end at ligesom i Norge saaledes har spærresystemet været fremherskende ogsaa paa Island. Dette sees ogsaa ligefrem af de foran (s. 466) omtalte besigtigelser fra 1628 og 1644, hvori der omtales rafter, der kun kan forstaaes som spærrer, medens aaser ikke nævnes. Ligeledes maa det samme
