Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/475

Denne siden er ikke korrekturlest

459

OM DR. GUĐMUNDSSON’S PRIVATBOLIGEN PAA ISLAND.

nedfaldne før brynaasen, og denne kunde saaledes selvfølgelig ikke være en af dem, og da brynaasen først begynder at bevæge sig strax efter Skarphedins gjentagne løb, bliver det tydeligt, at brynaasen maatte være sidevæggens øverste stok, der vippedes ud af sit leie, da det underliggende tvertræ virkede derpaa som en vægtstang ved Skarphedins tyngde.

Det kan saaledes ansees for sikkert, at hverken en hliðáss eller brúnáss var, hvad forf. antager, men derimod den øverste stok^[1] i hver sidevæg og altsaa det samme

↑ Herved styrkes og den forklaring, jeg tilforn (nærv. Tidsskr. 2den række IV, 488) har givet af det andet sted (Biskup. søg. I, 804, Isl. annal. udg. af G. Storm, s. 263, 387), hvor brúnáss nævnes. Her berettes om et jordskjælv paa Island i 1300 og den ødelæggelse, det voldte navnlig paa østre Skard, hvorom det heder, at „der (þar) i (i) kirken var en stor malmpotte fæstet ved brynaasen; den blev saaledes slaaet mod taget (rafit, ræfr) af jordskjælvet, at potten gik istykker“. Da jeg ikke fandt det rimeligt, at en saadan potte kunde være ophængt inde i en kirke, og jeg heller ikke med min opfatning af brynaasens plads for øie indsaa, hvorledes potten da kunde slaaes imod taget, antog jeg, at den maatte have været fæstet udvendig ved brynaasens fremstaaende kant og saaledes blev slaaet mod tagskjæggets underside. Herimod indvender forf. paa en noget spidsfindig maade, at beretningen bruger udtrykket „i kirken“, som alene skal kunne forstaaes om dens indre, og at der ogsaa andre steder findes omtalt kjedler og lignende kar inde i et rum, saaledes i Hymiskviða 12–13 og Mejborg’s gl. danske Hjem, s. 85. Men rigtigheden af den første grund kan ingenlunde godkjendes, og om de anførte kar kan det mærkes, at de hverken fandtes i en kirke og heller ikke paa førstnævnte sted hang, men var opstillede paa hylder. Dernæst mener forf., at siden kirken stod paa Island, er der „overveiende sandsynlighed“ for, at den havde jordvægge, og under saadanne omstændigheder var der ikke noget tagskjæg, hvorimod potten kunde slaa, eftersom tagets nederkant omtrent langs efter midten stødte til jordvæggens overflade. Men selv det sidste med-

[p469-1] Herved styrkes og den forklaring, jeg tilforn (nærv. Tidsskr. 2den række IV, 488) har givet af det andet sted (Biskup. søg. I, 804, Isl. annal. udg. af G. Storm, s. 263, 387), hvor brúnáss nævnes. Her berettes om et jordskjælv paa Island i 1300 og den ødelæggelse, det voldte navnlig paa østre Skard, hvorom det heder, at „der (þar) i (i) kirken var en stor malmpotte fæstet ved brynaasen; den blev saaledes slaaet mod taget (rafit, ræfr) af jordskjælvet, at potten gik istykker“. Da jeg ikke fandt det rimeligt, at en saadan potte kunde være ophængt inde i en kirke, og jeg heller ikke med min opfatning af brynaasens plads for øie indsaa, hvorledes potten da kunde slaaes imod taget, antog jeg, at den maatte have været fæstet udvendig ved brynaasens fremstaaende kant og saaledes blev slaaet mod tagskjæggets underside. Herimod indvender forf. paa en noget spidsfindig maade, at beretningen bruger udtrykket „i kirken“, som alene skal kunne forstaaes om dens indre, og at der ogsaa andre steder findes omtalt kjedler og lignende kar inde i et rum, saaledes i Hymiskviða 12–13 og Mejborg’s gl. danske Hjem, s. 85. Men rigtigheden af den første grund kan ingenlunde godkjendes, og om de anførte kar kan det mærkes, at de hverken fandtes i en kirke og heller ikke paa førstnævnte sted hang, men var opstillede paa hylder. Dernæst mener forf., at siden kirken stod paa Island, er der „overveiende sandsynlighed“ for, at den havde jordvægge, og under saadanne omstændigheder var der ikke noget tagskjæg, hvorimod potten kunde slaa, eftersom tagets nederkant omtrent langs efter midten stødte til jordvæggens overflade. Men selv det sidste med-

[1]