at ordet betyder den øverste stok i hver sidevæg af en tømmerbygning. Hertil har jeg[1] sluttet mig, efterat have underkastet de nævnte steder en gjennemgaaende fortolkning, hvortil som støttende bemærkning blev føiet, at ordet endnu træffes med samme betydning i nogle bygder i Sverige, og at vort folkesprog bruger ordets første del (brún) paa samme maade i bruntrod[2] og brunfjöl, hvilke betegne det bord af tagtækningen, der ligger over kanten af husets sidevæg. Hertil kommer nu, at. forf. ved at henvende sig til en hel del af sine landsmænd har faaet den oplysning (s. 137), at de vel ikke har hørt ordet brugt, men at det efter deres mening maa have deri anførte betydning. Forf. sætter imidlertid deres forklaring ud af betragtning, da han antager, at den „aabenbart maa enten direkte eller indirekte stamme fra Keysers og Nicolaysens skrifter“. Men da to af Islands mest oplyste mænd har erklæret, at ordet endnu „almindelig“ bruges i samme betydning, og ligeledes to andre mænd med samme auktoritet har bekræftet, at ordet benyttes saaledes den dag i dag endog ved officielle synsforretninger, kan forf. af respekt for disse mænds paalidelighed ikke bestride rigtigheden af udsagnet for nutidens vedkommende, medens han mener, at dette dog ikke giver noget fuldgyldigt bevis for, at ordet i sagatiden jo kan have havt en anden betydning, hvilket han søger at vise, idet han paastaar, at brynaaser kaldtes i sagatiden de to midt imellem husets møne og sidevægge liggende tagaase. Det kommer altsaa an paa, om dette er rigtigt, hvad der vil vise sig ved af de trende saga-
