jeg seet to hølader med den skik, at der var lagt stokke (tré) langs efter væggene, derpaa [ɔ: paa stokkene] tvertræer (bitar) med spærrer over, langaaser eller 1ægter (langbøndum) og de fornødne rafter (upprepti).“ (I umiddelbar forbindelse med det anførte siges dernæst, hvad forf. dog ei har citeret, følgende:) „Dertil udkrævedes dog ikke mindre træ-materiale (þurfti her eingu minni við til), og paa grund af, at disse huse ikke havde støtter (eingir stafir voru undir þessum húsum), sank væggene meget sammen under det tunge tag, saaledes at de inden faa aar minkede betydelig, og rummet derved blev mindre.“ Forf. forklarer nu modsætningen mellem disse to konstruktioner saaledes, at der i den første anvendtes aastag, i den anden derimod spærretag. Men dette er urigtigt, da forskjellen aabenbart er, at i første fald hvilede taget paa støtter langs og tæt indenfor jordvæggen,[1] men i sidste fald paa selve væggen, hvoraf der opstod de anførte ulemper. Dertil kommer, at naar der i første fald opregnes flere led af konstruktionen, saa menes dermed naturligvis hovedled. Hvis derfor hliðáss skulde have saadan betydning, som forf. antager, vilde de indenfor jordvæggene liggende aaser med tilhørende støtter aldeles ikke være nævnt, hvilket ei kan tænkes, hvorfor afhandlingen netop maa sigte til disse aaser. Det er ogsaa uden vægt, naar forf. indvender, at under sidstnævnte forudsætning vilde
- ↑ Det samme sees og, naar der i det anf. skrift siges (s. 209), at „desuden forebygge ogsaa støtterne en altfor stor hede (d. e. i høet) der, hvor laderne er byggede med ledaaser og støtter“, ligeledes (s. 273): „De mindre lader, som bygges Ved fjøs og hestestalde, gjøres oftest med 1 mønsaas og støtter under“, hvilket ord forf. supplerer med „aasen“, medens meningen vistnok er den samme som i det først citerede, d. v. s. under begge langsider af taget.
