Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/469

Denne siden er ikke korrekturlest

463

OM DR. GUĐMUNDSSON’S PRIVATBOLIGEN PAA ISLAND.

ogsaa her, da der ved disse konstruktioner opstaar nogen tvil om, hvorvidt de er en fremstilling af de nuværende forhold, eller skal vise, hvad der fandt sted i sagatiden. Men da forf. udtrykkelig erklærer (s. 128), at alle de beskrevne former for tiden findes paa Island, maa man naturligvis akkviescere derved. Naar han derimod antager, at det samme var tilfældet i sagatiden, fremkalder dette mange indvendinger. Det tør ogsaa være tvilsomt, om man med forf. er berettiget til i disse forhold at hente analogier fra de bygninger i Norge, som paapeges, eller fra digte, mythiske fortællinger,^[1] oversættelser af ridderromaner og bibelen, hvor livet bevæger sig under andre kulturforhold end paa Island og i Norge og derfor har fremkaldt andre bygningsskikke. Men om alt dette sættes ud af betragtning og man kun ser paa selve ridsene, give disse et indtryk af, at saadanne konstruktioner

↑ For ex. naar der i jøtnen Bruses hule paa Sandø i Søndmøre tales om en jernsøile, mener forf. (s. 121), at der ikke er noget „til hinder for, at man ogsaa i almindelige beboelseshuse undertiden kan have havt jernsøiler, eftersom strækbjælkerne vides undertiden at have været af jern.“ Hermed sigtes, som han senere (s. 125) anfører, til en synsforretning fra 1685 over en stuebygning paa bispesædet Hólar, hvori det heder: hún er með tveimur grenibitum og þriðja járnbita gömlum, þvi Bjørn biskup hafði látid taka hina tvo járnbitana og setja grenibitana i þeirra stað. Hertil føier forf., at om denne stue ved man, at den blev bygget i 1316 (Isl. annal. 208). Det hele forekommer mig meget mistænkeligt. I Norge siges det rigtignok (Asl. Bolts Jordeb. s. 110), at der paa Rørvik, da nysnævnte erkebiskop overtog den (ca. 1429), ikke var „et færdigt hus uden stuen, og den lod vi nedtage og gjøre tre omfar høiere og spærrede og jernbitede (jarnbitade), som selv synes.“ Men det udhævede ord kan vel neppe betyde, at man forsynede rummet med biter eller tvertræer af jern. Fritzner giver i sin ordbog ingen forklaring over ordets betydning, men tilføier kun et ?.

[1] For ex. naar der i jøtnen Bruses hule paa Sandø i Søndmøre tales om en jernsøile, mener forf. (s. 121), at der ikke er noget „til hinder for, at man ogsaa i almindelige beboelseshuse undertiden kan have havt jernsøiler, eftersom strækbjælkerne vides undertiden at have været af jern.“ Hermed sigtes, som han senere (s. 125) anfører, til en synsforretning fra 1685 over en stuebygning paa bispesædet Hólar, hvori det heder: hún er með tveimur grenibitum og þriðja járnbita gömlum, þvi Bjørn biskup hafði látid taka hina tvo járnbitana og setja grenibitana i þeirra stað. Hertil føier forf., at om denne stue ved man, at den blev bygget i 1316 (Isl. annal. 208). Det hele forekommer mig meget mistænkeligt. I Norge siges det rigtignok (Asl. Bolts Jordeb. s. 110), at der paa Rørvik, da nysnævnte erkebiskop overtog den (ca. 1429), ikke var „et færdigt hus uden stuen, og den lod vi nedtage og gjøre tre omfar høiere og spærrede og jernbitede (jarnbitade), som selv synes.“ Men det udhævede ord kan vel neppe betyde, at man forsynede rummet med biter eller tvertræer af jern. Fritzner giver i sin ordbog ingen forklaring over ordets betydning, men tilføier kun et ?.

[1]