Island har halvrunde ender, hvor der saaledes umulig kunde anvendes gavl, saa er dog dette ikke saa givet. Thi hvem kan sige, om ikke de halvrunde ender dannede lavere dele, saaledes at taggavlene først reiste sig indenfor disse udspring ligesom i huse paa Jæderen indenfor de i hver ende liggende torvskur.
Forf. omhandler dernæst (s. 116 ff.) aastaget og spærretaget, hvorved dog kan mærkes, at han med disse begreber forbinder andre forestillinger end sedvanligt. Ellers pleier man i logikens medfør ved et aastag at forstaa et saadant, hvor tagdækket bæres af aaser som hovedled, og ved et spærretag derimod et saadant, hvori de bærende led er spærrer. Men forfatteren henregner til tagene ogsaa støtter, stolper eller søiler, som maatte forekomme i bygningen, skjønt de vitterlig lidet eller intet har med den forskjellige tagkonstruktion at gjøre, da de baade kan findes og ikke findes, hvad enten taget hviler paa spærrer eller aaser. Herved kommer den hele fremstilling at bebyrdes med ikke liden uredighed.
I forbigaaende maa jeg beklage, at en ytring[1] af mig, hvortil forf. støtter sig, har givet anledning til hans paastand om, at aaser i Norge er ældre og har været oftere anvendt end spærrer; dog maa jeg tilføie, at den nævnte udtalelse ligger over 40 .aar tilbage i tiden, og at min opfatning i denne henseende forlængst er forandret, hvad der vil fremgaa af senere skrifter, men som forf. ikke har lagt mærke til. Hvordan min opfatning i dette punkt nu er, skal jeg senere komme tilbage til, men her omhandle de 6 rids, dels af aastage og dels af spærretage, som forf. fremstiller.
Den uklarhed, jeg ovenfor har sigtet til, forefindes
- ↑ Tidsskr. f. Vidensk. og Lit. III, 304 ff.
