setstuen var, som jeg paa flere steder har udtalt, overalt, hvor den havde fuldstændigt udstyr, inddelt i 5 rum: stue med forstue og kleve samt loft, hvortil kom ogsaa udvendig et skot eller en svalgang. Naar forf. s. 224 siger, at jeg ikke har kjendt „gang“, er dette vistnok meget rigtigt med hensyn til den lange gang, han forudsætter som sikker paa Island. Grunden er, at en saadan efter mit skjøn ikke fandtes i den norske stuebygning, men kun et mindre rum mellem den yderste dør og stuedøren, hvilket endnu i folkesproget kaldes dyr, gang eller forstova.[1]
Det 3dje afsnit „om husenes form og bygningsmateriale“ (s. 91) begynder forf. saaledes: „I almindelighed dannede hvert hus i sagatiden en aflang firkant og var i de fleste tilfælde kun ét stokverk høit. Denne regel gjelder for hele Norden. Naar man derimod har sagt, at husene i oldtiden altid har havt denne form, saa er dette ikke fuldstændig korrekt“. Med disse „man“, der skal have udtalt den nævnte mening, sigter han til Keyser og mig, men paa de steder, han som hjemmel herfor citerer,[2] tales kun om skaaler, stuer eller haller og i sagatiden, medens der ikke nævnes noget om andre bygninger. At forresten boligen i nomadetiden i Norge sandsynligvis havde, hvad forf. kalder den „første huseform“, eller var rund, har jeg allerede ovenfor nævnt. Derimod kjender jeg ikke i Norge noget exempel paa hans „anden huseform“ eller en oval, hvori langsiderne er retlinjede, men enderne afsluttede i bueform. Jeg
