af angriberne ved døren optændte ild med syre. Dette anser nemlig forf. (s. 34) som et sikkert vidne om, at buret, hvori syren ellers opbevaredes, maatte have udgjort en del af selve beboelseshuset, da kvinderne i modsat fald ikke kunde have faaet fat paa syren, siden de var indestængte. Men herved maa lægges mærke til, at der som slukningsmiddel blandt andet ogsaa blev brugt vand, og det kan vel ikke i mindste maade ansees urimeligt, at kvinderne havde staaende en beholdning af vand og syre i beboelseshuset, for at de ikke hver gang, naar de havde brug derfor, skulde være nødt til at gaa ud i det frie til brønden eller buret.
Hermed vil jeg dog ingenlunde benægte, at en sammenstilling af husene kan i den senere Sagatid i modsætning til Norge have fundet sted paa Island, hvad der i saa fald tildels mulig var fremkaldt ved den overveiende anvendelse af jordvægge.
Bogens 2det afsnit (s. 69) er overskrevet „beboelseshusenes sammenstilling“. Heller ikke her kan jeg finde mig overbevist om rigtigheden af de forskjellige grundplaner, forf. opstiller for husene i sagatiden. Hvad Norge angaar, siger han (s. 87), at der i de gamle skrifter er mange steder, som vidne om husenes sammenstilling. Han citerer ogsaa nogle af disse steder, men enten kan jeg ikke deri finde omtalt, hvad han sigter til, eller ogsaa vedkomme de[1] kun byerne, hvorom der, saaledes som paavist foran s. 406, hverken med hensyn til sammenstilling eller dens maade tør være nogen tvil. I landsbygderne kan derimod ikke paavises nogen samling af de forskjellige beboelseshuse under ét tag, medmindre man dertil vil henregne, at det egentlige beboelseshus eller
- ↑ Dipl. Norv. II no. 498, III no. 862.
