var ét eneste hus, hvori beboerne saaledes tilfredsstillede alle det daglige livs forskjellige krav. Jeg er enig med forf. i flere punkter, men uenig i andre, og vil for det første her nævne, hvorledes jeg tænker mig forholdet i Norge oprindelig, skjønt derom intet kan vides. Saalænge landets folk endnu var nomader, har de vistnok indrettet sig paa samme maade, som endnu kan sees hos lapperne. Boligen udgjorde kun et eneste rum, som havde rund form og var dækket med sammenstillede stokke eller spærrer med aabning i toppen for udgang af røgen fra ildstedet midt paa gulvet. Fra den tid, nomadetilstanden ophørte og folkene blev fastboende, byggedes huse af træ og med laftkonstruktion, altsaa med firkantet form, medens huset ogsaa i denne tid i begyndelsen kun havde et rum. Men efter hvert, som forholdene udviklede sig og kravet paa større bekvemmelighed voxede, har der fra det ene rum udskilt sig to andre, saaledes at der paa hver gaard foruden udhusene og landøkonomiske bygninger fremkom tre særskilte huse med hver sin bestemmelse: stuehuset for det daglige ophold, ildhuset for madlavningen og buret for opbevarelsen af madvarer og andet. Naar dette stadium indtraadte, kan naturligvis ei bestemmes, men at det ialfald skede før udvandringen til Island (874), tør sættes som sikkert, og paa Island har følgelig, som ogsaa forf. antager (s. 202), i begyndelsen det samme fundet sted. Holde vi os til de nævnte tre hovedrum og spørge, hvorledes de i Norge var beliggende til hverandre, kan der ikke være tvil om, at hvert af dem dannede en selvstændig bygning og følgelig adskilt fra de andre, om end ikke ved stort mellemrum. Til dette resultat maa vi komme dels paa grund af de gamle love, der tydelig forudsætte saadan adskil-
