istand til at danne sig nogen levende forestilling, medmindre der sees hen navnlig til Norge.
Dette kan oplyses ved nogle exempler, hvoriblandt jeg ogsaa medtager stavkirker. Det er saaledes vist nok, hvad jeg ogsaa paa et andet sted tidligere har omtalt, at man paa Island opførte stavkirker, men ingen saadan vides nu levnet, og da den bekjendte homilies allegori kun har enskibede kirker af dette slags for øie, kan det ikke vides, om der paa Island ligesom i Norge fandtes basilikaformede stavkirker. Ligesaalidt vil man være istand til overhovedet at danne sig en forestilling om en islandsk stavkirkes enkeltheder uden gjennem slutninger fra de norske. Det samme tør være tilfældet med tømmerbygninger, deres konstruktion, tagverk og hvad dertil hører, ligeledes med beskaffenheden af alt, som staar i forbindelse med ildstedet, are og røgovn, sveiv og ljore, endvidere med forskjellige inventariesager, saasom bordstole og bordplader, mulig og trælaase og kroknøgler. Sandsynligvis findes der heller ikke nu mere paa Island som i Norge nøster i gammel stil eller stavnøster og badstuer, mulig hellerikke stavlader med indre stolper.
Dette kan være nok om bogens indledning, idet jeg dernæst gaar over til dens 1ste afsnit, som angaar „beboelseshusenes antal“. Forf. sammenstiller her en hel del sagasteder, som skal vise, dels at der fandtes flere huse paa hver gaard, og dels hvilke disse var. Han polemiserer derhos mod ældre forfattere,[1] som har antaget, at der endog i en forholdsvis sen tid paa hver gaard kun
- ↑ I noten s. 21 citerer forf. flere skrifter, hvori den af ham bestridte mening skal udtales, og deriblandt „Norske bygninger fra fortiden“ I, 10, men heri nævnes intet af det, som han sigter til.
