formaal søgte at opspore alle ældre bygninger og erhverve tegninger deraf, hvad der dog af mangel paa midler kun i ringe grad fandt sted før 1853, men fra dette aar med stærkere fremgang. Herved kunde selskabet ogsaa, før det saa sig istand til selv at udgive disse tegninger, forsyne Eilert Sundt med alle de afbildninger af ældre huse, som hans bog fremviser. I 1853 var dog selskabet ved fremmed hielp saa heldigt at faa publiceret nogle ældre kirker, paa en undtagelse nær stavkirker, hvorom forestillingerne ogsaa var mest uklare;[1] senere blev i 1861–1866 fortsat med udgivelsen af Norske Bygninger fra fortiden, og fra 1881 er i „Kunst og Haandverk fra Norges fortid“ offentliggjort tegninger, saavidt mulig i kronologisk orden, af saa godt som alle ældre husebygninger med betydning, et verk, som det maa beklages, at forf. ikke har havt anledning til at gjøre sig bekjendt med, da man uden det ikke kan faa en rigtig forestilling om den nationale bygningsmaade-i Norges ældre tid.
Som bestyrkelse paa, at forf. har misforstaaet mine ovenfor anførte ord, kan her gjengives en lignende udtalelse, som fremkom fra mig i 1881,[2] da den er forf. ubekjendt. Den lyder saaledes: „Der er neppe noget europæisk land, hvori man med større sikkerhed end i Norge kan paavise den indretning, beboelseshuset havde før i tiden, og de forandringer, som det senere har under-
- ↑ Dog var der paa en vis maade en ulempe forbunden med stavkirkernes publikation, idet flere har forseet sig paa disse kirker og efter deres forbillede opkonstrueret endog saadanne bygninger som hov og skaaler, for ikke at tale om, at man paa theatre og i illustrationer jevnlig kan se, at naar en saakaldet „nordisk hall“ skal fremstilles, saa er det uundgaaeligt, at den maa have fritstaaende søiler.
- ↑ Kunst og Haandv. fra Norges Fortid 1ste hefte, s. 2.
