samme grundplan som fra gammel tid i stuehuset paa landet: en forstue eller gang (D), en kleve (C, nu kaldet „Bierkleven“) og en stor stue (B). En forskjel viser sig dog derved, at den sidstnævnte er bygget sammen med ildhuset, og at dens indre gavlvæg, som ellers paa landet er lukket og forsynet med bænke, her har faaet en dør og den nedenfor omtalte ovn.[1] Gulvet er belagt med mørkerøde sandstensfliser, og langs væggene er fortløbende bænke, kun afbrudte af ovnen og dørene. Bænkene er ved armlæner og deres fortsættelse i høiden (fig. 2 B, jfr. fig. 1 og 4) afdelte i 12 rum, hvert med plads for 2 eller 3 personer, saaledes at der til hver af gaardens 4 handelsstuer har hørt 3 af de omtalte rum samt et af de 4 hjørneskabe, der sees paa tegningen (fig. 1–4). Paa væggen mellem døren til gangen og den til kleven er fæstet en hylde (fig. 4) af lighed med den i stuebygninger paa landet tildels, men nu kun sjeldnere forekommende „bustehylla“ (hylde for haarbørste o. a.). Tæt under hylden sees en rullestok, for derover at hænge et smalt haandklæde; lidt længer nede er i væggen fæstet en bevægelig jernstang, hvorpaa hænger en vandkjedel af malm, og derunder staar et rundt bord (fig. 2 B e, jfr. 1 og 4). Hele denne indretning minder om en skik, der hos os kan forfølges helt op i det 11te hundredaar, idet man af mangel paa gaffel maatte spise med fingrene, og derfor alle høviske folk vaskede sine hænder baade før og efter maaltiderne. – Midt paa østre væg se vi endelig den ovennævnte ovn, der er af jern og med ilæg fra ildhuset eller en bilægger (fig. 1, 2, 3).
Ildhus et (fig. 2 A) er i gulvet belagt med graastensheller og har ved a en brønd. Det har ingen vin-
- ↑ Ovnen var altsaa (jfr. s. 396, 415) noget nyt, der indkom ved gjenopbyggelsen efter branden i 1702.
