duer, da de smaa aabninger i nordre væg (pl. I fig. 2 e) kun er lufthuller i bordklædningen, dog sees der i søndre væg en liden glug (fig. 1 a). Udgangen for røgen fra ildstederne er, da der hverken findes Skorstenspibe eller ljore, gjennem tilfældige aabninger i taget, hvis spærrer ikke har sudtag, men kun lægter, hvorpaa teglstenen hænger. Rummet har to ildsteder. Det ene er midt paa gulvet, hvorover 6 skjærdinger (fig. 1 e), ligesom i ildhuse paa Voss[1] og i Hardanger, sees ophængte paa hver sin side af en aas (fig. 1 c, jfr. fig. 5), der hviler paa biten eller tverbjelken (d). Indretningen af det andet ildsted (fig. 2 A c, jfr. fig. 1 og 5) er mere eiendommelig[2] og svarer til den beskrivelse, jeg ovenfor (s. 416) efter formodning har givet af bylovens ketilgarðr; rimeligvis har denne ligesom hin ogsaa været overhvelvet og havt huller øverst for røgen. Forresten vil det sees af fig. 5 (jfr. fig. 1), at der i bagmuren nederst er en jerndør til ilægget for skytningsstuens bilæggerovn og noget ovenfor en aabning for røgen fra ovnen. Lidt foran ildstedet er opsat en helle (fig. 2 A b, jfr. fig. 1 b), der har nogen lighed med den saakaldte „blekkestein“, som findes paa landet ved siden af aren for at beskytte ilden mod vindpust fra døren; dog synes ildhusets helle paa grund af omstændighederne og navnlig dens stilling ikke at have havt samme bestemmelse.
Pl. III gjengiver i fig. 1–8 et hus med tilhørende søboder paa nedre side af Strandgaden mellem Nykirken og toldboden. Holde vi os her til det typiske ved disse bygninger eller hvad der væsentlig er fælles for alle huse paa samme side af gaden, og vi begynde fra Vaagen eller
