Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/436

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
430
N. NICOLAYSEN.

verk 30 saadanne; altsaa tilsammen i hele gaarden, foruden mørkeloftet, 98 rum eller „huse“, som de, efter hvad ovenfor er paavist, i ældre tid kaldtes.[1] Af disse er følgende fælles for gaardens fire handelsstuer, nemlig: 9 rum i 1ste stokverk (fig. 5), ildhuset (e), skytningsstuen (fg), 6 boder (h–n) og 7 lofter (fig. 4 a–g) i 2det stokverk og 6 lofter i 3dje stokverk (fig. 3 a–j). De øvrige rum er fordelte mellem gaardens fire handelsstuer, saaledes at disse omfatte de unumererede boder i 1ste stokverk (fig. 5) og taskerne (a–d) dersteds, endvidere de unumererede lofter i 2det (fig. 4) og 3dje stokverk (fig. 3) samt endelig kontorer, stuer og klever. Af de tre sidstnævnte slags rum høre igjen, naar vi betegne handelsstuerne efter den orden, de indtage fra vest mod øst, til 1ste handelsstue[2] følgende i 2det stokverk (fig. 4): „indre stue“ (o), „stue“ (p), „kontor“ (q), „ydre stue“ (r), „ydre stue“ (s), „kontor“ (t), „stue“ (u), samt „indre stue“ (v), og i 3dje stokverk, „lever“. (g–m); dernæst høre til 2den handelsstue i 2det stokverk: „kontor“ (k) „stue“ (l), „ydre stue“ (m), „kleve“ (n); endelig til 3dje handelsstue: „kontorer“ (h, i), medens der i disse henseender ikke foreligger nogen opgave for den 4de handelsstue.

Pl. II fremstiller i større maalestok gaardens skytningsstue og ildhus. Fig. 1 viser et langsnit gjennem begges midte, fig. 2 deres grundplan, fig. 3 et tversnit efter linjen f–g i fig. 2, fig. 4 ligesaa efter linjen h–i, og fig. 5 et tversnit af ildhuset.

Som det vil sees, har skytningsstuen væsentlig

  1. Tallet kan sammenlignes med, hvad der i middelalderen var tilfældet med Brædsgaarden og Finngaarden (s. 421).
  2. Denne er vistnok fremkommet ved at forene to handelsstuer, en i hver halvdel af gaarden, hvilke da begge har været „søstuer“ (se foran s. 411).