Denne siden er ikke korrekturlest
425
OM DE NORSKE KJØBSTÆDER I MIDDELALDEREN.
Vi har derhos beviser paa, at tyskerne lempede sig efter de nye forhold ved at optage, om end med forvanskning, en hel del norske ord, dog ikke udelukkende saadanne, som knyttede sig til den huslige indretning i gaardene.[1] Det hanseatiske kontor maatte ogsaa efter dets oprettelse finde sig bedst tjent med at fortsætte den ældre handelstradition og den indretning af gaardene, som var tilveiebragt før
- ↑ Herpaa har jeg før gjort opmærksom (se N. Mag. II, 571). Som exempler kan hidsættes følgende ord: garten (gaard), enkelden (enkel), stave (stue), sehestave (søstue), schutstave (skytningsstue), kleve (kleve), kleveschwen (klevesvend), elde (ild), elthaus (ildhus), eldroven (ildovn, røgovn), hausbund (husbonde), flidtleute (flytmænd, færgemænd), mølie (mølje), klocke fünf (klokken fem), (se dr. Y. Nielsen i Kristiania Videnskabsselsk. Forhandl. f. 1880, no. 13, s. 6, 9, 10, 11, 14–16, 23), allemanien (almenninger) (samsts. f. 1878 no. 1, s. 56). Naar det endvidere forbydes i statuterne af 1572 (smsts. s. 8) at gaa med bart lys „auf dem Rehte“, saa er dette ord selvfølgelig en omdannelse af rið (trappe), hvilket dog i anordn. af 7 oktbr. 1754 kap. III, § 15 gjengives med „svaler“. Derimod sees det, at naar der ved gaardenes bygninger indføres nogen ny indretning, saa betegnes denne med et tysk ord. Dette er f. ex. tilfældet med de til gaardene føiede lave sideskur, der formodentlig er opkomne efter branden i 1476 for at benytte de ved den da foretagne sløifning af veiter og almenninger ledigblevne tomter (jfr. foran s. 361). Disse sideskur kaldes endnu tasker. Ordet bruges ogsaa i Sverige (se Upplands Fornminnesfören. tidskr. IV, 49), men maa vistnok oprindelig være plattysk. Vi træffe saaledes i et hamburgsk diplom af 1559 omtalt som tilbygning til raadhuset „die kleine wyenbode edder taske“, (Gesch. d. Hamb. Rathhaus., udg. af Verein f. hamb. Gesch. for 1867, s. 14). Endnu kan tilføies som exempel paa, at tyskerne optog ord, der var fælles for begge sprog, men med den særlige betydning, de havde i Norge, naar det i de ovennævnte statuter af 1572 forbydes at skjære nye døre ud i „häussern (d. e. rum) oder buden zur seewärts“ (mod bryggen) (anf. Forhandl. f. 1878 no. 1, s. 10).
