Denne indretning er ikke opstaaet i senere tider, men fandt, som det kan sees af Edvardssøns bog,[1] allerede sted, da gaardene tilhørte det hanseatiske kontor; det viser sig ogsaa af de (s. 421, note 5, og s. 422) anførte diplomer fra 1403 og 1414, at gaardene dengang var inddelte i stuer med den paapegede betydning. Men denne ordning var neppe indført af tyskerne. Vel synes de at have givet det hele en strammere organisation og et mere juridisk tilsnit, men i det væsentlige fortsatte de vistnok kun, hvad der før deres tid var grundlagt af byens norske handelsmænd Tyskerne kom heller ikke paa engang til Bergen, men kun lidt efter lidt, først som leiere af enkelte rum paa Bryggen alene i sommertiden,[2] dernæst ogsaa om vinteren, endelig som eiere af den ene gaard efter den anden. De har saaledes kun tid efter anden gledet ind i de nye forhold, paa samme maade, som det i modsat retning fandt sted, da de efter hansekontorets nedlæggelse ved udgangen af det 17de hundredaar forlod byen, og gaardene igjen overtoges af landets egne handelsmænd Ligesom disse ei fortsatte forretningen med lutter norske folk, men beholdt en stor del af de opøvede tyske faktorer og andre tjenestemænd,[3] saaledes er hanseaterne i sin tid vistnok ikke komne fra hjemlandet med fuld tysk besætning, men har i begyndelsen benyttet de forrige norske betjente og lidt efter lidt rekruteret sig i denne retning hjemmefra.
- ↑ se N. Mag. II, 569, jfr. s. 25.
- ↑ d. e. mellem begge korsmesser (3 mai og 14 septbr.), hvorved berigtiges, hvad ovenfor (s. 342) er anført.
- ↑ Jfr. N. Mag. III, 72.
( med 1 stue) i 70-aarene blev indkjøbt af kommunen og nedrevet, er der paa Bryggen nu kun tilbage 11 hele gaarde med 37 stuer og 5 halve med 13 stuer, tilsammen 50 stuer. (Jfr. ytringen i den norske So, foran s. 415 note 5 og N. Mag. III, 71).
