ikke kan paavises mere end én saadan beretning.[1] Denne omtaler i 1371–1381 „hele (allr) Erlendsgaarden med underboder, loftstuer og alle klever op paa begge sider“ (d. v. s. i begge halvdele af gaarden).
For Tunsberg har vi rigtignok en hel del diplomer om gaardene, men kun yderst faa, som give nogen oplysning i den hidhørende retning. Som saadanne kan kun anføres 3. Der nævnes saaledes i 1378[2] nordre halvdel af Jonsgaard ved Mariekirken med alle tilliggelser fra nedre til øvre stræde samt en halv bryggepande“, hvori kunde koges 8 tønder. I 1379[3] skjænkes til presten ved Mariekirken hele søndre halvdel af Gautegaard (Gautagarð allan syðra) med begge stenkjeldere og alle ølkar og bryggekjedler. I 1384[4] omtales hele nordre halvdel af Jonsgaard med stenkjeldere, huse (d. e. rum) og tomter.
Flere og mere udførlige er de bidrag, som kjendes fra Aaslo. Her blev der i 1322[5] i gaarden Belgen i „den loftstue, som er næst søndenfor bryggerrummene (heituhúsunum)“, foretaget et salg af hele gaarden med tomter, „huse“ (rum), gaardsrum, bryggerkar og en søbod. I 1327 nævnes Sigrid husfrues loftstue i søndre halvdel af Gyrydagaard og 1335[6] svalen udenfor skytningsstuen i nordre halvdel af Loggen. I 1344[7] blev de nybyggede huse (rum) i Gullen delt i to parter, saaledes at den ene lodtager skulde have den vestre stue,
