loftet derunder, 2 boder under dette igjen, indkleven i skytningsstuen og den halve setstue til venstre (kvennavegen) for indgangen, den anden lodtager derimod den østre stue, loftet derunder, 2 boder under dette igjen, svalekleven ved østre stue og halve setstuen til høire (karlavegen) for indgangen; hver af parterne skulde for sin halvdel overtage vagthold, borðdúkan,[1] fattigmændsflytning (lægd), gaardrensning og alt andet, som de er skyldige efter loven, medens Alf (den ene part) skulde alene lægge gulve (þilja) i hele gaarden fra nyt af.[2] I 1390[3] nævnes i nordre halvdel af Brandsgaard den vestre {{sperret|stue og loftet derunder samt dens indkove; i samme aar[4] huse (d. e. rum) i nederste stue i nordre halvdel af Skanken, nemlig 3 boder, stue derover med indkleve og træv (mørkeloft) over forstuen, svalekleve, endelig et loft og et privet ud derfra. I 1400[5] overdrages i Thoralfsgaard den øvre stue med kover og trævet, „som dermed er fast“, den østligste bod under stuen og loftet ved stegerhuset, dog fraregnet stuerummet, ildhusrummet og gaardsrummet. I 1405[6] nævnes „de huse, som Vidar har bygget nordenfor sin port i søndre halvdel af Spaken“, og i 1480[7] omtales en tomt i øvre Gertrudegaard, 28 (nu 21) al. lang langs
- ↑ Fritzner sætter et spørsmaalstegn ved dette ord. Kan det ikke betyde borddugshold i skytningsstuen?
- ↑ Saaledes maa det formentlig oversættes. Betyder ordet her derimod at bordklæde væggene, vilde min antagelse ovenfor (s. 391), at man i middelalderen hos os ikke kjendte saadan klædning paa tømmervæggene, være urigtig.
- ↑ D. Norv. IV, no. 579.
- ↑ Samst. V, no. 342.
- ↑ Samst. IV, no. 707.
- ↑ Samst. 751.
- ↑ Samst. V, no. 909.
