vægen og 1381 paa samme side i Hjælparagaarden;[1] ligeledes i Bergen, hvor der i 1420 og 1425[2] omtales skytningsstuen paa nordre side af Aafjorden, i 1504[3] ligesaa paa „nordre side af Bratten“ og i modsætning dertil „saameget“, vedkommende „eiede ovenfor skytningsstuen paa søndre side“ af gaarden. Dertil kommer, at det omhandlede forhold ligefrem forudsættes i statuterne for det hanseatiske kontor i Bergen af 1572,[4] naar det deri paabydes, at der „ikke skulde være eller holdes“ flere „end én skytningsstue (schutstave) i hver gaard“, .... „hvori alle de skal gaa og sidde ved vintertid, som er i gaarden“. Denne indskrænkning var selvfølgelig fremkaldt ved en tilbagegang[5] i tyskernes handel og den dermed følgende minkning af kontorets folketal. Hvad endelig skytningsstuens indretning angaar, var den ligetil Bryggens brand i 1702 som følge af ildstedets beskaffenhed ligesom paa landet uden himling og havde ljore i taget, men ingen andre lysaabninger. Røgovnen stod, ligesom paa landet, ved siden af døren, og rummet var „omkring besat med saamange borde, som der er husbønder[6] til i gaarden“,[7] hvad vi endnu kan se i Dramshusen.[8]
Bag eller indenfor skytningsstuen stod ildhuset (eldhús) eller det rum, hvori maden blev kogt; her indtog gaardens folk ogsaa sine maaltider i den tid af aaret.
- ↑ D. Norv. III, no. 180, IV, no. 192, V, no. 287, VI, no. 306.
- ↑ Samst. XII, no. 171, 180.
- ↑ Samst. IX, no. 458.
- ↑ Kr. Videnskabsselsks. Forh. f. 1878, s. 10 § 45.
- ↑ „hvilket“, som det heder ca. 1584 (N. Mag. II, 29), „vel kan sees af de mange klever, stuer og boder paa Bryggen, som maa staa ledige“.
- ↑ d. v. s. stuer eller handelskontorer.
- ↑ N. Mag. I, 53, II, 570, 583.
- ↑ Jfr. pl. II, fig. 2 B.
