bymæssige forhold sin oprindelse. Skytningsstuen laa nærmest gaardens øvrige rum og havde den bestemmelse at tjene som fælles opholdssted for vedkommende gaardsdels folk i den koldeste tid af aaret eller, som skikken var i det mindste i Bergen og i det 17de hundredaar, fra Mortensdag (11 novbr.) indtil fasten.[1] Skjønt skytningsstuer kun nævnes i Aaslo[2] og Bergen,[3] tør det vel neppe være tvilsomt, at man havde samme indretning ogsaa i Tunsberg og Nidaros Forøvrigt fulgte det af sig selv, at disse stuer paa grund af ildstedets beskaffenhed alene kunde have ét stokverk, eller at de, forsaavidt bygningen havde underrum[4], som foran omtalt, maatte lægges ovenpaa disse. Derhos maa det ligesom ved setstuerne antages, at der var to skytningsstuer i hver gaard eller én i hver halvdel af gaarden. Dette fremgaar for det første paa samme maade .som ved setstuerne deraf, at vi baade i Aaslo og Bergen finde stuen omtalt med bestemt artikel i forhold til en vis side af gaarden, saaledes i Aaslo i 1330 skytningsstuen i søndre del (lut) af Valtærægaard, i 1335 skytningsstuen paa nordre side i Loggen, 1376 skytningsstuen paa nordre side i Thorræ-
- ↑ N. Mag. II, 570.
- ↑ saaledes i tiaarene 1323–1404 i 16 forskjellige gaarde (D. Norv. I, no. 239, 391, II, no. 178, III, no. 133, 180, IV, no. 170, 192, 283, 342, 428, 738, V, no. 107, 147, 229, 287, 317, VI, no. 306), hvoriblandt lagmandsgaarden 1380 (D. Norv. V, no. 317) og gildeskaalegaarden (anf. st. IV, no. 738), hvad der viser, at skytningsstuer ei fandtes udelukkende i handelsgaarde.
- ↑ Her først i 1239 (Konungas., udg. af Unger, s. 364, jfr. Flateyarb. III, 132) og i 1414, 1486, 1504 og 1699 i 5 forskjellige gaarde (D. Norv. IX, no. 458, XII, no. 171, Lübecks Urkundenb. V, no. DI, N. Mag. I, 575, no. 22, Kristiania Videnskabsselsk. Forhandl. f. 1876, s. 15).
- ↑ saaledes i Bergen i Holmedal 1699 Cfr. nysanf. Forhandl.).
