gaar for det første af, at saadant rum flere steder nævnes med den bestemte artikel i forhold til en vis halvdel af en gaard, saaledes i Bergen 1315[1] setstuen i den ydre (nordre) halvdel af Bellagaard og 1349[2] setstuen i ydre (nordre) halvdel af Strømmen, endvidere i Tunsberg 1359[3] setstuen i nordre halvdel af i Guldslagerhusene, og 1397[4] setstuen i nordre halvdel af Jonsgaard, hvilket viser, at der maatte have været en setstue ogsaa i de modsatte halvdele af de omtalte gaarde. Til overflod kan nævnes, at der i Aafjorden i Bergen i 1399, 1410 og 1419[5] ligefrem omtales en setstue baade i gaardens indre og ydre halvdel.
Ligeledes er navnet kleve eller kove optaget fra landet, hvor det som bekjendt knytter sig til et lidet rum ved siden af forstuen, og naar ordet i de store kjøbstadgaarde i Bergen udelukkende brugtes om soverum, havde dette vistnok sin grund i en tidligere lignende anvendelse paa landet.[6]
Endelig laa bagerst i hver gaard de rum, hvori der fandtes ildsted. Af disse dannede den saakaldte skytningsstue (skytningsstofa), ligesom kjelderne, en undtagelse fra den oven opstillede regel, idet dette slags rum aldrig findes omtalte paa landsbygden, og alene skyldte de
- ↑ D. Norv. I, no. 146.
- ↑ Samst. III, no. 265, V no. 206.
- ↑ Samst. IV, no. 397.
- ↑ Samst. I, no. 559.
- ↑ Samst. XII, no. 133, 148 og 167. I det anførte no. 148 staar der forøvrigt, ligesom i no. 134, istedetfor innra veginn meningsløst niðra, hvad der maa hidrøre fra codex Munkaliv., da P. A. Munchs udgave af denne har samme feil, se s. 29 og 31.
- ↑ Se f. ex. D. Norv. I, no. 738. Forresten træffes ordet endnu i den lille „bierkleve“ ved skytningsstuen i Dramshusen (se pl. II fig. 2 C), og ellers i det bergenske duekleve (dueslag).
