(klefi). For at skaffe adgang til alle disse rum gik der foran dem en fortløbende svalgang, som ved trapper stod i forbindelse med det gjennemgaaende aabne gaardsrum. Desuden var der høist sandsynlig allerede i middelalderen øverst oppe i fremspringende arke eller kviste, ligesom nu,[1] anbragt vindeindretninger, skjønt saadanne overhovedet ikke nævnes før i 1521 og paa Bergenhus.[2] Hertil kan føies, at de rum, som laa nærmest bryggen, betegnedes med tillægget sø, ligesom endnu. Saaledes nævnes i Aaslo i gaarden Belgen 1328[3] en „søbod“; i Bergen 1303[4] den øverste kove (ell. kleve) i „søhusene“ i Buagaard, 1315[5] „søstuen“ i Bellagaard og de to boder derunder, 1329[6] det øverste og yderste „søloft“ i Knausen, 1337[7] „søboder“[8] og „søstuer“ i Brædsgaard, 1341[9] det øverste „søloft“ over gaardsporten paa indre side i Dramsuden, 1508[10] en „søstue“ i Bremergaard, 1561[11] den første stue næst „søstuen“ paa søndre side i Dramshusen. Forøvrigt kan det mærkes, at ordet stue paa de to sidste steder udentvil har betydningen af et eget handelskontor[12] med de dertil hørende rum, hvorom mere nedenfor.
- ↑ Se pl. I fig. 1 og 2.
- ↑ Hist. Tidsskr., 2den række III, s. 123.
- ↑ D. Norv. III, no. 131.
- ↑ Sammest. I, no. 98
- ↑ Samst. 146.
- ↑ Samst. II, no. 169.
- ↑ Samst. 223.
- ↑ svarende dertil i kontorets statuter af 1572: „häusser oder buden zur seewärts“ (Krist. Videnskabsselsk. Forhandl. 1878, no. 1, s. 10).
- ↑ D. Norv. I, no. 276.
- ↑ Se foran s. 360.
- ↑ N. Rigsreg. VI, 354.
- ↑ Jfr. Anordn. for kontoret af 7 oktbr. 1754.
