bestemmes undtagen i Bergen, og her var paa grund af den mægtigere handelsrørelse dybden og høiden udentvil størst. Men selv i Bergen er det kun tilnærmelsesvis, at de hidhørende spørsmaal nogenlunde kan løses, og alene for gaardene paa østsiden af Vaagen, hvor de gamle forhold væsentlig har bevaret sig til vor tid navnlig med hensyn til gaardenes dybde eller længde. Den sidste udgjør nu mellem de begge grænser for gaardene, Øvregaden og Bryggen, ca. 200 alen eller for enkelte gaarde noget mindre. Dog dækkedes neppe hele denne strækning af gaardenes bygninger, da der i tomternes øvre eller indre del vistnok allerede tidlig, ligesom i det 16de hundredaar[1] og nu,[2] var aabne strøg og navnlig haver. For tiden har gaardenes bygninger en længde af 140–180 alen. – Hvad dernæst bredden angaar, har vi nok i byloven, som ovenanført, en bestemmelse derom for det gjennemgaaende gaardsrums vedkommende, men forøvrigt kan det ikke paavises, hvordan forholdet var før branden i 1476. Efter den tid maa, som ovenfor (s. 361) nævnt, „veiterne“ mellem gaardene antages sløifede og ligeledes 3 gaarde og 2 almenninger, og der kan saaledes med hensyn til gaardenes nye bredde opstilles to alternative forklaringsmaader. Enten har man, for at udfylde de ved den nye ordning fremkomne mellemrum, gjort de øvrige gaarde bredere, end de fra først af var, eller, hvad der vistnok er rimeligst, hver vedblivende gaard bibeholdt sin oprindelige bredde eller blev indskrænket til sin forrige tomt, hvorimod de nævnte mellemrum udfyldtes med lette og lave tilbygninger og navnlig de nedenfor omtalte tasker. Naar vi sætte disse ud af betragtning, er de nuværende hele gaardes bredde
