„taget paa slottet“ belægges med tegl,[1] men i 1636 lyder hans bud,[2] at det skulde tækkes. „saavidt ske kan uden ildebrandsfare, med jord paa norsk vis“.[3] Alle privathuse i byerne, ligesom paa landsbygden, var gjennem hele middelalderen udelukkende og endnu meget senere for en stor del tækkede med torv.[4] Dette se vi navnlig for Bergen. Saaledes fik kong Haakon Haakonssøns moder, da hun i 1218 maatte aflægge jernbyrd, det raad, at hendes hænder for ikke at skades skulde indgnides med et græs, „som voxer paa Dagfinn bondes og hver mands hus“ i Bergen.[5] Et exempel paa dette slags tækning har vi ogsaa sammesteds fra 1444.[6] Hvor længe man her vedblev dermed, kan for det første sluttes af det oftnævnte kobberstik af Bergen fra ca. 1579, hvorpaa man ser hustage besatte med græssende smaafæ,[7] medens der først fra 1582 nævnes teglstensdækning.[8] Dog var den sidste da endnu kun undtagelsesvis anvendt, da der først i 1623 og 1624 paabydes brugen deraf istedetfor torv,[9] medens denne fremdeles vedbliver og atter i 1687[10]
- ↑ N. Rigsreg. V, 446.
- ↑ Sammest. VII, 164.
- ↑ Naar det i Rigsmaal 12 heder, at trælene „grov torv“, maa dette derimod utvilsomt forstaaes om brændetorv, ikke om græstorv, da denne „skjæres“ eller „hugges“.
- ↑ Som en vistnok yderst sjelden undtagelse paa landet nævnes, at stuen paa Bø i Gjerpen paanyt blev spaanlagt i 1433 (D. Norv. IV. no. 637).
- ↑ Konungasøg., udg. af Unger, s. 269.
- ↑ N. Mag. I, 571.
- ↑ ligesom endnu i 1870 i Vadsø, se Aftenbladet for 19 januar dette aar.
- ↑ N. Mag. 1I, 48.
- ↑ N. Rigsregist. V, 305, 446, 530, jfr. N. Mag. II, 324.
- ↑ N. Mag. anf. st., s. 401.
