forudsætning om spaantækning. Senere anvendtes til dette øiemed ogsaa bly, kobber[1] eller skifer; det sidste materiale nævnes dog ei udtrykkelig før i 1308 og var, som det synes, endnu dengang kun lidet kjendt ialfald i Bergen.[2] Ogsaa paa andre offentlige, men verdslige bygninger træffes spaantækning, saaledes paa gildeskaalen[3] i Throndhjem og endnu ved 1616 paa kongsgaarden (oprind. erkebiskopsgaard) sammesteds.[4] Derimod synes den af Haakon Haakonssøn opførte hall paa Bergenhus engang at have været dækket med skifer, men af det grovere slags eller de saakaldte heller.[5] Ellers var det vistnok almindeligst paa det omtalte slags bygninger,[6] at de havde jord- eller torvtag, dog fra middelalderens seneste tid ved siden af tegl. Saaledes se vi, at de af lensherren Jørgen Hanssøn i 1516–1523 paa Bergenhus opførte hovedbygninger tækkes med teglsten[7] samtidig med, at udhusbygningers torvtage[8] fornyes; ligeledes dækkedes det store endnu tilværende taarn i 1566–1567 med torv, som igjen borttoges 1578;[9] dog skulde det i 1622 atter dækkes „med et lavt tag, med næver og jord belagt paa norsk vis, saa at taget gaar vel over muren, og muren kan være forvaret“.[10] I 1624 giver kongen ordre til, at
- ↑ navnlig paa Mariekirken i Aaslo og Throndhjems domkirke (anf. aarsber. f. 1869, s. 193 og N. Mag. I, 95).
- ↑ Se D. Norv. X, no. 10.
- ↑ Anf. aarsber. f. 1882, s. 213.
- ↑ N. Saml. I, 611 f.
- ↑ Anf. aarsb. f. 1885, s. 159.
- ↑ Se og retterbod af 1360 (N. g. L. III, 180), hvor der nævnes þak (næver til tækning) for kongsgaarden i Bergen.
- ↑ Anf. Regnsk. o. Jordeb. I, 291, 656, Hist. Tidsskr., 2den række, III, 122.
- ↑ Samme Tidsskr., s. 124.
- ↑ N. Mag. II, 70, 84.
- ↑ 10 N. Rigsreg. V, 269.
