med et spjeld af kobber“ i borgestuen og anskaffelsen af en „kakelovn“ i samme stue.[1] Formodentlig har dog saadanne ovne dengang været almindelige ogsaa i velstaaende private huse; vi høre nemlig en af klagerne over den skade, han led under tyskernes oprør i 1523,[2] ogsaa anføre sønderslagning af „skorsten og kakelovn“. Det sidste slags ovne eller sammensatte af kakler af brændt ler brugtes endnu en rum tid efter reformationen. Saaledes fortælles,[3] at den første superintendent, Geble Pederssøn, omtr. i 1550 forskrev til bispegaarden „en statelig kakelovn med herlige billeder af passionen og mange fyrsters vaaben“.[4] Ligeledes blev i 1566 i den nederste stue i det „nye“ taarn paa Bergenhus (d. e. Rosenkrants’s) indsat en „kakelovn“, som leveredes af den bekjendte hollandske smed Carnelius for 10 daler,[5] og omtrent samtidig „en kakelovn med række“ (?) i læsemesterens, Absalon Pederssøns bolig.[6] Desuden var der i 1554 for bispegaarden anskaffet „ en vældig kakelovn“ af jern,[7] formodentlig en af de første af dette slags i landet. Alle disse ovne var dog vistnok kun bilæggere; idetmindste skal der i Danmark, efter hvad
- ↑ Sammest. 142, 146, 147. Denne var vel noget nær den ældste ovn af dette slags, vi kjende i Norge. Dertil medgik i den tids penge 12 skilling for 80 tagsten, 1 skill. for spiger og 6 skill. for mønje til at farve ovnen med.
- ↑ Se „Register paa hvis klagemaal og gods, som vor naadige herres borgere i Bergen mistet have“ (D. Geheimeark., Norge, afd. V fasc. 8).
- ↑ N. Saml. I, 20.
- ↑ Nogle kakler fandtes af arkitekt P. Blix ved oprensning af terrænet omkring domkirken, i hvis nærhed bispegaarden dengang laa (se anf. aarsb. f. 1882, s. 211).
- ↑ N. Mag. II, 70.
- ↑ Sammest. I, 405.
- ↑ N. Saml. I, 17.
