lodrette planker, omrammede af støtter til siderne samt oven- og nedentil af stavleier og sviller. Herfor har vi ogsaa ligefrem et bevis i Nidaros, hvor Peterskirken udtrykkelig omtales[1] som bestaaende af staver, ligeledes, som det maa antages, i de af Olaf Trygvessøn og Olaf den hellige opførte Klemenskirker.[2] Derimod var alle andre træbygninger end de nævnte slags utvilsomt opførte af laft (fr. empilages) eller med runde paa hinanden lagte stokke og udstaaende naver i hjørnerne.[3] Dette kan sluttes baade fra de ældste træbygninger i Kristiania, som har været bevarede til vor tid, og fra de levninger af endnu ældre træhuse, som fremkom i Aaslo ved skjæringen for sydbanen.[4] Det samme se vi og i Bergen, hvor der i 1582 blandt mange andre brændte et hus,[5] hvis „hjørne- og vægstokke“ var forkullede under den foregaaende brand i 1561 og saaledes rimeligvis hidrørte fra middelalderen. Dertil kommer endelig, at alle gaardene paa bryggen, som brændte i 1476, udtrykkelig beskrives som laftede[6]
- ↑ Norg. g. Love I, 312.
- ↑ Anf. Tidsskr. s. 289, 290.
- ↑ Se taxt for tømmermænd og bordarbeidsmænd (filungr) i kjøbstæderne af 1384 (anf. Love III, 219, jfr. Schive’s og Holmboe’s myntverk, fortalen XLVI).
- ↑ Se Ingeniør- og Arkitektforeningens organ f. 1879, s. 39 samt pl. 10 og 11.
- ↑ Se N. Mag. II, 47.
- ↑ Alb. Krantz, Vandalia XIII kap. 12, hvor det heder: „ex lignis congestæ domus, trabibus supra se collocatis, qvo more et in Alpibus positæ domus rusticæ videntur“. Da det heraf fremgaar, at laftbygninger ikke kjendtes i nordtyskland, hvor forf. hørte hjemme, bliver det sandsynligt, at de gamle trækirker, som dengang endnu maaske fandtes der, ei var laftede, men af standerverk.
