–1016), Nikolauskirken (1103–1123), Peterskirken (før
1150) og et kapel i kongsgaarden (1217–1263). Dertil
kom, at alle verdslige bygninger paa kongsgaardene i
Nidaros,[1] Aaslo[2] og Bergen[3] udentvil udelukkende var af
træ, dog i Bergen efter ca. 1248 kun tildels. Det samme
var tilfældet med Maries gildeskaale i Bergen,[4] hvori lagthinget
og raadstuen holdtes, og som det synes ogsaa med
gildeskaalen paa øren i Nidaros.[5] Endelig var det saa
godt som uden undtagelse, at alle private huse, fraregnet
kjeldere, var opført af træ. Som exempler paa det modsatte
kjende vi for tiden kun nogle ganske faa. I Aaslo
nævnes saaledes „stenhusene“ i gaarden Aagaaten 1381,[6]
og efter hvad den bekjendte Svaning fortæller i sin historie
byggede Kristiern II et stenhus i Aaslo for Dyveke ca.
1507–1508, men som allerede 1548 stod i ruin. I Bergen
omtales 1367 „stenhuse“ i Gylten,[7] i 1420 en „stengaard“
paa Stranden,[8] og i 1564 fik Erik Rosenkrants tilbage et
„stenhus“ „nedenfor“ Mariekirken eller „paa dens kirkegaard“,
som en af hans forfædre havde opført;[9] det siges
og, at der blandt de 2,500 bygninger, der brændte 1582,
fandtes ikke „ et eneste muret hus“.[10] I Throndhjem kunde
det synes, som om man ialfald ved middelalderens slutning
opførte huse af sten, da der i 1520[11] nævnes 3
- ↑ N. Fornl. s. 608 og 610.
- ↑ Aarsberetning f. foren. t. n. fortidsmind. bev. f. 1869, s. 179.
- ↑ N. Fornl. s. 422.
- ↑ Sammest. s. 434.
- ↑ Se nysn. aarsber. f. 1882, s. 213.
- ↑ D. Norv. III, no. 435.
- ↑ Samst. II, no. 392, jfr. no. 413.
- ↑ Samst. III, no. 652.
- ↑ N. Rigsreg. I, 433, 472.
- ↑ N. Mag. II, 47.
- ↑ N. Regnsk. o. Jordeb., udg. af H. Huitfeldt-Kaas II, 147, 148.
