som nu staar, er levnede dele af Olaf Kyrres Kristkirke, hvis kor og skib senere blev nedbrudt og nyt opført i udvidet skikkelse, medens de oprindelige fundamenter og delvis soklerne endnu er bevaret. Samtidigt hevdes, at de paabyggede overstuker, der ikke tilhørte det oprindelige anlæg, hidrører fra Eystein, at disse paabyggede overstuker er opførte umiddelbart forud for altarnes opstilling og indvielse i dem, og at dette igjen i tiden falder sammen med anbringelsen og indvielsen af det Eysteinske altar i den søndre understuke, om hvilket den her omhandlede indskrift handler.
Forf. sees ikke at have fremlagt et eneste moment, l der modsiger denne mening, men alene ad liturgisk vei at have godtgjort, at den støtter sig til et aldeles paalideligt argument, forsaavidt den hviler paa den kjendsgjerning, at der af erkebiskop Eystein blev indviet et altar for ibrugtagelse d. 26de Nov. 1161 i den søndre vingestukes første høide. Dette og intet andet er det faktiske resultat af forfatterens undersøgelse.
At dette altar kan have havt en forgjænger, at her forud kan have været anbragt et altar, som da er flyttet, derom vil man strax nedenfor erholde oplysning. Vil man imidlertid gaa ud fra den forudsætning, at dette ikke har været saa, noget bevis for det ene eller det andet har man ikke, og vil man holde sig til den her anførte, forfatterens modstaaende mening om vingernes oprindelse som vinger af Olaf Kyrres Kristkirke, da kommer man til et stik modsat resultat af det, hr. Bang angiver at være kommet til, nemlig til det resultat, at man ikke indviede altare under opførelsen af tværskibet, efterhvert som plads for dem blev ferdig, men endog lod ialfald én hertil skikket plads henstaa i menneskealdre, efter at kirken var fuldt ferdig, uden at anbringe noget altar paa den.
