Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/386

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ganske kort (der berettes om dets store Udstrækning mod Nord og Øst ligetil Rusland, altsaa langs Nordpolen), men der gives dog tillige den ethnografiske Oplysning, at de nordligste Dele beboes af de vantro Kareler ligetil Nordpolen og forbi denne henimod China (tenent septentrionalia ejus Careli infideles quorum regio extenditur sub polo septentrionali versus Seres orientales); paa Kartet sees ogsaa nordvestligst i Grønland Indskriften „de vantro Karelers Egn længst mod Nord “ (Carelorum infidelium regio maxime septentrionalis). Hvorledes Kareler kunde nævnes i det nordvestlige Grønland, har hidtil været en Gaade; man var henvist til at forklare den ved at antage, at virkelige Kareler havde fra det nordlige Rusland opdaget Novaja Semblja eller Spitsbergen og regnet disse Lande for Dele af Grønland. Men en bedre Forklaring giver de nævnte Excerpter hos de tyske Geografer Irenicus (1521) og Schoner (1515). Den første indskyder, efter at have berettet, at Grønland som en Halvø strækker sig op til det ukjendte Land ved Nordpolen, at herfra drager de vantro Kareler stadig med Hær til Grønland (proficiscuntur Careli infideles quotidie cum exercitu in Gronlandiam), den anden, at i det nordlige ukjendte Land langs Nordpolen bor i Nord for Norge „Vildlappmanni“ og i Nordvest de smaa Pygmæer, 1 Alen høie: „dem saa Claudius Clavus fangne i Havet i en liden Baad gjort af Skind, hvilken Baad nu bevares i Nidaros Kathedralkirke. Der har de ligeledes et Langskib af Skind, som ligeledes engang blev taget med Pygmæer“.[1]

Den sidste Efterretning, som skiller mellem de store og de smaa Skindbaade, er et tydeligt Vidnesbyrd om Eskimoernes Umiak’er og Kajak’er, – den eneste Gang, disse omtales i et middelaldersk Skrift; det kan ikke være andre Polarfolk, som her omtales, thi intet andet Polarfolk, som Nordboerne kjendte, brugte Skindbaade. Vi har altsaa her en samtidig Efterretning om, at Eskimoerne drog paa stadige Krigstog mod de grønlandske Kolonister, og at disse forsvarede sig og leilighedsvis havde sendt Trofæer fra sine

  1. illis ad occasum morantur Pigmei parvi longitudine cubitales: quos vidit Claudius Chlaus niger captos in mari in navicula modica de corio præparata: quæ hac nostra tempestate in Ecclesia cathedrali Nidrosie reservatur. Habent ibidem navem longam etiam de corio que quondam cum pigmeis etiam capta est.