Kampe mod Eskimoerne til Norge, – til Opbevarelse i
Throndhjems Domkirke.[1] At disse Krigstog udgik fra Nord,
er ganske rigtigt, thi allerede Historia Norvegiæ ved at berette,
at hinsides Grønland mod Nord boede de smaa Skrælinger,[2]
som de grønlandske Veidemænd der ofte traf og
slog ihjel, hvor de kunde komme over dem.
Mærkeligt er Navnet „ Careli“ paa Skrælingerne, thi dette er aabenbart identisk med det Navn, som Eskimoerne baade i Grønland og paa Labrador have givet sig selv: Karálit, i Sing. Karálek. Man har tidligere formodet, at dette Navn var en Forvanskning af det nordiske Skrælinger, og skjønt jeg ser, at Dr. Rink har udtalt sin Tvivl herom, kan jeg egentlig ikke se noget, som taler herimod. Men hvad enten Navnet er et Laan fra Nordisk eller selvstændig opfundet af Eskimoerne, er Navnets Forekomst hos den danske Geograf ialfald et Vidnesbyrd om, at det brugtes om og af Eskimoerne allerede ved Aar 1400.
4de Decbr. 1889.
Gustav Storm.
Sammen med de mange Skindbreve, der i Aaret 1883
af Rigsarchivet erhvervedes fra Gaardbruger John Mæhlum
i Ringebo, og som tidligere havde været bevarede paa Bjølstad
i Hedalen, fulgte ogsaa en (temmelig slet) Afskrift fra
forrige Aarhundrede af en kortfattet Autobiographi af Paul
Hansen fra Tolstad i Vaage, der i 1680-Aarene et Par Aar
var Secondlieutenant ved de nationale Dragoner Nordenfjelds.
Da der i det hele kjendes lidet til de lavere Grader inden
Officiersstanden paa denne Tid, idet de ikke engang medtages
i de skrevne Militaircalendere, der begynde ved Aaret 1680,
har en Optegnelse af en saadan bondefødt Officier, hvoraf
Armeen uden Tvivl har havt mange, vistnok sin Interesse.
