siges[1] at ligge øde efter en brand „for mange aar siden“, nemlig Skjeggen, Dræggen og Bremergaard. Thi vel omtales den ene af disse, Dræggen, allerede i 1520 som ubebygget, idet der paa dens tomt kun fandtes enkelte smaaboder,[2] hvorfor den ogsaa var fri for udredsel af leding;[3] men derimod var Bremergaarden endnu i 1508[4] ved magt, og i 1523 blev betalt leding baade af den og Skjeggen.[5] Den brand, hvortil den norske So sigter, kunde saaledes ikke være indtruffet i 1476, men mulig i 1527, da heller ikke Skjeggen og Bremergaard omtales, saavidt vides, som bestaaende efter dette aar, ihvorvel kun Guldskoen nævnes som brændt dengang.[6] Men hvorledes det end forholder sig med udsagnet i den norske So, saa bliver det paa grund af det anførte tydeligt, at de nysnævnte gaarde ikke kunde være dem, som den lybske krønike har for øie. Derimod kan her vel tænkes paa nogle andre gaarde, som ifølge en statut for det hanseatiske kontor i Bergen af 1572[7] skulde blive ubebyggede, forudsat dog, at denne statut forsaavidt er en gjentagelse af ældre bestemmelser, hvad der kan være rimeligt nok, siden der ikke i det nævnte aar eller kort før var indtruffet nogen brand, som kunde fremkalde et saadant paabud. I denne statut fastsættes nemlig, at følgende gaarde ikke skulde bebygges:
- ↑ N. Mag. II, 25.
- ↑ Jfr. N. Regnsk. o. s. v., udg. af H. Huitfeldt-Kaas, I paa registeret under Dræggen. Om strøgets senere bebyggelse se N. Mag. II, 277, 279, 336, III, 506; N. Rigsreg. VIII, 416.
- ↑ Hist. Tidsskr., 2den række II, 301.
- ↑ Ifølge et plattysk diplom af dette aar (orig. i d. geheimeark.), hvorved der pantsættes en „sesteuen“ (søstue) i gaarden.
- ↑ Hist. Tidsskr. anf. st.
- ↑ Se N. Mag. I, 550.
- ↑ Se Lünig’s Reichsarch. pars special. contin. IV theil II fortsetz. pag. 96 § 70.
