eller et aabent gaardsrum i midten af hver hel gaard, og endelig de to gamle almenninger med navne efter vedkommende kirker, Nikolaus- og Mariekirken. Derimod savnes nu de to andre oprindelige almenninger i dette strøg (Breida- og Bua-almenning), og desuden findes der ingen af de forrige aabne smalgange eller „veiter“ mellem gaardene. Disse forandringer kan ikke være fremkomne efter bryggens seneste brand, i 1702, da vi træffe væsentlig de samme forhold allerede paa det ovennævnte gamle kobberstik af byen fra ca. 1579. Rimeligvis maa derimod den omtalte nye ordning være foretaget efter en af de brande, som indtraf mellem det sidstnævnte aar og 1276, og hvorved hele strøget fortæredes, altsaa enten i 1413[1] eller 1476.[2] Men af disse alternativer er der overveiende grunde til at foretrække det sidste, da det af den foran (s. 342) citerede lybske krønike fremgaar, at der netop i 1476 blev indført noget nyt, idet den beretter, at efter branden i det aar „blev kjøbmændene (sc. de hanseatiske) enige med rigsraaderne, som eiede tomterne, og byggede igjen efter overenskomstens lydelse 13 alen bade[3] og ikke høiere, og 3 tomter skulde staa ledige; derfor skal kjøbmændene svare“.
Hvilke disse tre tomter af forhenværende gaarde var, lader sig neppe sikkert bestemme. Ialfald kan dermed ikke sigtes til de trende gaarde, som i sin tid stod nordenfor Guldskoen, men i den norske So, forfattet ca. 1584,
- ↑ „2 nætter før allehelgensmesse“ (1ste novbr.) (Isl. Annal., udg. af G. Storm, s. 291).
- ↑ Se Grautoff II ved dette aar, Alb. Krantz Vandalia lib. XIII kap. 12, N. Mag. I, 544, jfr. Norg. g. L. IV, 509, hvor branden sættes til 20 oktbr. 1476.
- ↑ Betydningen af dette ord, som dog mulig beror paa en skrivfeil eller urigtig læsning, skal senere omhandles.
