første gang, 1489;[1] der nævnes ogsaa i 1481[2] „almenningsgaden“, vistnok den nuværende Strandgade, der rimeligvis fra først af havde samme løb og bredde som senere. Det samme gjelder ogsaa de fra denne gade opad gaaende smuge og de smale gange eller „gaarde“ nedad til søen, dog med den forskjel, at der af saadanne i middelalderen fandtes mange flere end nu, da en stor del deraf senere optoges i de siden 1561 aabnede almenninger, medens disse før den tid ikke var til, undtagen maaske en temmelig smal almenning ved Smørsgaarden.[3] – I denne henseende var saaledes indretningen af stranden forskjellig fra, hvad der efter byloven fandt sted hinsides Vaagen, hvortil kom, at gaardene vel heller ikke, som her, havde den omtalte gjennemgang. Dette hang sammen med, hvad der dannede den væsentligste forskjel mellem bebyggelsen af stranden og østsiden, og denne forskjel havde igjen sin grund i de lokale forhold. Som bekjendt er Strandsiden af naturen, eller naar vi sætte den udspringende toldbodbrygge og moloen ud af betragtning, i høi grad udsat for sødraget under nordlige vinde, og havde man her bygget saaledes som paa den anden side, vilde de der liggende fartøier og baade af forskjellig størrelse under enhver af de ofte opstaaende storme have været udsatte for at ødelægges.[4] Man indrettede sig derfor vistnok
- ↑ N. Mag. I, 544, hvor aarstallet for branden vistnok urigtig sættes til 1488, medens den ifølge N. g. L. IV, 509 fandt sted 5 oktober 1489.
- ↑ D. Norv. I no. 930.
- ↑ N. Mag. I, 195. 4
- ↑ Et fremtrædende exempel herpaa har vi fra den saakaldte „Haakarlehøst“ i 1233, da en del langskibe, som tog leie ved Haakarlestranden, omtr. mellem Nordnæs og den nuværende toldbod, led betydelig skade.
