Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/357

Denne siden er ikke korrekturlest

393

OM DE NORSKE KJØBSTÆDER I MIDDELALDEREN.

Bergen. Dette sees for det første ligefrem af bestemmelserne^[1] for Nidaros, ihvorvel det deri ved en meningsløs gjengivelse formodentlig af Bergens bylov heder, at det omhandlede gaardsrum skulde være „saa vidt og stort, som der kunde saaes et pund korn paa“. Endvidere nævnes i samme by „begge sider“ af en gaard, hvad der ligeledes forudsætter saadant gaardsrum. Det samme møder os i Aaslo og Tunsberg, hvor denne deling efter længden af en gaard ligesom i Bergen og Nidaros har faaet tilsvarende udtryk,^[2] som betegnelser for den ene eller anden halvdel af gaarden. Naar man derfor fra bryggerne gik ind gjennem en gaards port, havde man, efter byernes forskjellige beliggenhed, i Bergen, Tunsberg og Aaslo gaardens nordre halvdel paa venstre haand og den søndre til

↑ Norg. g. L. II, 243 note 24. Rimeligvis er det et gaardsrum af samme slags, som nævnes i Nidaros allerede 1176 (Heimskr. s. 809).
↑ Som saadanne træffes: i Tunsberg nordre eller søndre lutinn (D. Norv. I no. 559, IV, no. 397, XI no. 35, 64, 70, 109, 123, 184, 186) eller senere (1491) part (anf. st. XI no. 262); i Bergen kun én gang nordre eller søndre lutinn i 1444 og 1472 (sammest. IV no. 973 og X no. 181), men ellers indre (= søndre) eller ydre = nordre) veginn (sammest. I no. 134, 146, 150, 276, II no. 186, 215, 223, 513, III no. 265, 652, IV no. 330, V no. 206, VI no. 187); i Aaslo omvendt en enkelt gang søndre veginn (sammest. I no. 183), men ellers nordre eller søndre lutinn (samst. IV no. 170, 192, 44o, 579, 751, V no. 342); i Nidaros 1371–1381 side (Asl. Bolts jordeb. s. 78). I Bergen er det sidste udtryk officielt i det 16de hundredaar om en gaards nordre eller søndre halvdel (se N. Mag. I, 459, II, 52 f., N. Rigsreg. VI, 354); vi har ogsaa et diplom, som sikkert viser, naar denne sprogforandring der først fandt sted. Saaledes betegnes nordre halvdel af gaarden Aafjord endnu 1419 med ydre veginn (D. Norv. XII no. 167), medens den i 1420 og 1425 kaldes nordre eller ydre side (anf. st. no. 171 og 180).

[1] Norg. g. L. II, 243 note 24. Rimeligvis er det et gaardsrum af samme slags, som nævnes i Nidaros allerede 1176 (Heimskr. s. 809).

[2] Som saadanne træffes: i Tunsberg nordre eller søndre lutinn (D. Norv. I no. 559, IV, no. 397, XI no. 35, 64, 70, 109, 123, 184, 186) eller senere (1491) part (anf. st. XI no. 262); i Bergen kun én gang nordre eller søndre lutinn i 1444 og 1472 (sammest. IV no. 973 og X no. 181), men ellers indre (= søndre) eller ydre = nordre) veginn (sammest. I no. 134, 146, 150, 276, II no. 186, 215, 223, 513, III no. 265, 652, IV no. 330, V no. 206, VI no. 187); i Aaslo omvendt en enkelt gang søndre veginn (sammest. I no. 183), men ellers nordre eller søndre lutinn (samst. IV no. 170, 192, 44o, 579, 751, V no. 342); i Nidaros 1371–1381 side (Asl. Bolts jordeb. s. 78). I Bergen er det sidste udtryk officielt i det 16de hundredaar om en gaards nordre eller søndre halvdel (se N. Mag. I, 459, II, 52 f., N. Rigsreg. VI, 354); vi har ogsaa et diplom, som sikkert viser, naar denne sprogforandring der først fandt sted. Saaledes betegnes nordre halvdel af gaarden Aafjord endnu 1419 med ydre veginn (D. Norv. XII no. 167), medens den i 1420 og 1425 kaldes nordre eller ydre side (anf. st. no. 171 og 180).

[1]

[2]