opstillet følgende regler for byens indretning.[1] Alle de daværende huse kunde blive staaende, som de var, men hvis nogen vilde sætte et nyt hus op, skulde det gjøres saaledes, som lagmanden, gjaldkeren eller raadmændene fandt rettest baade med hensyn paa stræder, brygger, almenninger og veiter. Hvert stræde skulde have samme høide overalt[2] og være 12[3] alen bredt, og den, hvis brygger var for høie, skulde sænke dem efter nysnævnte øvrigheds bestemmelse, saa at de alle blev lige høie. Almenninger skulde være 8[4] alen brede og veiter 3[5] alen gaardimellem. Hver gaard skulde indrettes saaledes, at der i midten efter længden var et aabent gaardsrum, lukket i hver ende (d. e. mod bryggen og øvregaden) med en port, og saa bredt, at der paa det trangeste kunde bæres et pund[6] endelangs op og ned mellem strædet (øvregaden) og bryggerne, hvilket ogsaa skulde gjelde gaardene ovenfor strædet (d. e. op under fjeldet). Men hvis nogen satte hus (d. v. s. bygningsrum) eller svaler udover de nu nævnte steder: stræder, brygger, almenninger, veiter eller gaardsrum, skulde han bøde 1 mark sølv (ca. 400 kroner) og tage det bort inden femte dag; skede det ikke, skulde det udføres af øvrigheden, dog kunde svaler tillades udover bryggen indtil en bredde (udspring) af 3 (nu 2¼) alen. Desuden nævnes torvet,[7] der oprin-
- ↑ N. g. L. II, 243 § 4 og 5.
- ↑ d. v. s. have samme niveau eller ligge i samme plan.
- ↑ nu 9, da den gamle norske alen kun var ¾ af den senere eller den i sin tid saakaldte sjælandske alen.
- ↑ altsaa nu 6.
- ↑ nu 2¼, forresten parallele med almenningerne.
- ↑ Meningen er lidt dunkel, men rimeligst maa det forstaaes, som Fritzner i sin ordbog forklarer: at man kunde bære en byrde af et skippunds vægt op gjennem gaardsrummet.
- ↑ saavidt bekjendt første gang i 1239 (Munch, d. n. F. H. III, 994).
