fra først af dannede den eneste forbindelsesvei mellem byens begge ender. Under den fremadskridende bebyggelse maa man dog have følt ulemperne heraf og derfor aabnet en ny gjennemgang for færdselen paa den anden side af gaardene og omtrent parallelt med bryggen eller, som denne gjennemgang kaldes, hit efra (det øvre) i modsætning til hit nefra eller bryggen. Maaske har man, for at opnaa en lettere forbindelse, allerede dengang ogsaa indrettet nogle bredere tverstræder (almenninger) og nogle smalere af samme slags eller de saakaldte „veiter“ mellem gaardene. Der nævnes ialfald „strædet“ ikke alene i 1206, 1183, 1155, men allerede i 1135, og i 1206 og 1155 ogsaa gaardsport.[1] Det fremgaar og af Bergens bylov af, 1276, at alle de nævnte slags færdselsveie (brygger, stræder, almenninger og veiter) forudsættes som tilværende før den tid, og formodentlig har en større orden ved indretningen deraf været indført allerede i 1248, da byen blev opført igjen efter den store brand i dette aar. Imidlertid kjendes intet lovbud paa dette felt før i den anførte bylov.
I denne forudsættes for det første, at byen var inddelt i fjerdinger,[2] uden at det sikkert kan sees, hvad der væsentlig knyttede sig til denne inddeling. Dernæst blev
- ↑ Heimskr., udg. af Unger, s. 709, 751 og Konungas. s. 80, 221.
- ↑ Dette ord træffes kun sjelden, saavidt bekjendt alene paa to steder, nemlig i retterbod for Bergen af 1302 (N. g. Love III, 43 § 9), hvor det siges, at der skulde være to klædemangere eller sælgere af brugte klæder i „hver fjerding“, og i byordn. VI, 12 (anf. st. II, 248), som paabyder, at hver „fjerding“ skulde have to krøge (brandhager). Inddelingen af byen i fjerdinger havde vel derfor nærmest hensyn til brandvæsenet (jfr. byordn. VI, 9) ligesom senere (se brandanordn. af 1646, N. Mag. II, 548 ff.)
