at faa sin Part af Fortjenesten. Og endelig: Danmark har dog ogsaa sin topographiske Literatur. Allerede Claudius Clavius’s Arbeider og Morten Børups Digt om Danmarks Kjøbstæder (Clericali et regali turba gaude, Haunia etc.) ere en Art Forløbere, og saa have vi i det sextende Aarhundrede „Duodecim excellentiae regni Daciae“ (Scr. R. D. VIII), Niels Svansøes Danmarks Beskrivelse paa Latin[1] (udtogsvis i Suhms nye Samll. I) og den Lundske Biskop Mogens Madsens latinske Beskrivelse over de skaanske Kjøbstæder (Braunii theatrum urbium). I Mogens Madsen have vi netop en Forfatter, der i Embedsstillinger som i Interesser minder om sin noget yngre samtidige Jens Nilssøn, men som ogsaa viser sig ham langt overlegen i Benyttelsen af historiske Documenter.[2] Der er imidlertid en væsentlig Forskjel mellem dansk og norsk topographisk Literatur fra den Tid deri, at man, som det vil sees, i Danmark gjennemgaaende brugte Latinen, i Norge derimod væsentlig Modersmaalet. Det hænger sammen med begge Landes forskjellige literære Arv fra Middelalderen.
Prof. Storm udtaler (S. 307), at han „tror at have besvaret Prof. Daaes vigtigste Ankeposter mod Beskri-
- ↑ Dette vistnok lidet paaagtede Skrift forekommer mig at have ikke liden Interesse, og man kunde ønske at se det udgivet fuldstændigt. Det er en talentfuld Humanists Arbeide og røber stor Færdighed i at skrive latinske Hexametre samt, hvad mere er, en virkelig livlig Aand. Den luxurierende Skildring af de fyenske Pigers Yndigheder minder noget om Saxos bekjendte Paraphrase af Bjarkemaalet (ed. Müller p. 91) og kunde tyde paa, at Forf. hørte hjemme i Fyen.
- ↑ H. F. Rørdam, Historieskrivningen i Danmark og Norge, I. S. 60.
