hvilket jeg ikke har fundet historiske Antegnelser af en eller anden Art. Dersom Jens Nilssøn havde kjendt „Beskrivelsen“, da vilde visselig dens Yndling, Biskop Sigurd, der i den saa at sige er gjort til Hamars Harun al Raschid, have faaet en bredere Plads i hans Bispekrønike, men nu er, som man vil se, hans Omtale af ham temmelig tynd.
Det vilde gjøre denne Forhandling altfor lang, om jeg vilde udførligere gjennemgaa enhver Enkelthed, hvori Prof. Storms og mine Meninger divergere, og jeg skal derfor endnu kun gjøre et Par Antegnelser.
Naar han finder Hamar og Marstrand som Byer at staa omtrent lige og derfor kalder det et „temmelig parallelt Forhold, naar Bergens Bylov i 1551 kom til at blive et Forbillede for Marstrands, „hvor de bergenske Forhold lige saa lidt passede“ (som paa Hamar), da kan jeg ikke anerkjende denne Parallel. Thi Marstrand var dog en virkelig Kjøbstad, hvad Hamar ikke var, og dertil en Søstad, hvor Forholdene vistnok vare langt mindre end i Bergen, men dog ikke kunde savne Analogier. Marstrand havde f. Ex. 1485 ikke alene Raadmænd, men endog (hvad Bergen dengang endnu ikke havde) Borgmestre, ja endog flere saadanne paa engang; ogsaa i 1508 omtales to navngivne Borgmestre i Marstrand.[1] Det er desuden bekjendt, at Marstrand havde sine Privilegier, der bekræftedes f. Ex. af Christopher af Bayern, Christiern I, Christiern II, Frederik I osv., samt at denne Kjøbstad i 1546 lagdes i en Skat af 500 Daler, det vil sige Trediedelen af hvad der paalagdes Bergen, lige-
- ↑ Christiania Videnskabs-Selsk. Forhandlinger i 1879, No. 13, S. 6 (af Y. Nielsen).
