Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/332

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Kloster. Thi man ser, at Jens Nilssøn i 1580 personlig har været i Antvorskov,[1] og her har han sandsynligvis læst Aar og Datum paa den sidste Hamarbiskops Gravsten ved Klosteret.

Prof. Storm lægger megen Vegt paa, at begge Bispekrønikerne feile ved at lade Biskopperne Sigurd og Ambjørn bytte Plads; jeg erkjender gjerne, at dette er paafaldende, men tror dog, at begges Forfattere uafhængige af hinanden maa have fundet denne Feil i en eller anden tabt Fortegnelse. At saadanne have existeret i større Mængde, end vi nu kjende, synes rimeligt. Man betænke, hvor hyppigt Missaler have været brugte til Annotationer af den Art, hvilket har været saa almindeligt, at jeg blandt de temmelig mange Exemplarer, jeg kjender af Missale Nidrosiense, kun ved om et eneste, i

  1. Jens Nilssøns Visitatsbøger m. m. udg. af Y. Nielsen, S. 35, cfr. S. 45. Ogsaa til et andet Sted i Jens Nilssøns Skrifter vil jeg gjøre en liden Antegnelse. Han taler (nævnte Udgave S. 39–40) om „Bispekrogen“ i Nærheden af Korshavn ved Hvaløerne, der skulde have faaet sit Navn efter en Biskop, der havde „været med sin Krigsmagt“ der mod Dronning Margrete. Dette har ingen Biskop gjort. Men mon det ei kunde være et Minde om Erkebiskop Aslak Bolt, der i 1449 netop som Christiern I’s Modstander befandt sig i Korshavn? (Cfr. L. Daae, Christiern I’s norske Historie, S. 31). Endnu tør jeg tilføie en Bemærkning om Jens Nilssøns Danmarksreise i 1580. Man ser (nævnte Udg. S. 35), at han, efter at have opvartet Kongen i Kolding og der at have erholdt de forønskede Kongebreve, gjør en Afstikker til Ribe og bliver der nogle Dage. Dette formoder jeg at være skeet i Svigerfaderens, den gamle Biskop Frands Bergs, Ærinde, thi denne havde et Canonicat i Ribe (C. F. Wegener. Historiske Efterr. om A. S. Wedel, 2. Udg. S. 121), og Mag. Jens har nu benyttet Leiligheden til at indfordre de paa Grund af den lange Afstand maaske ikke altid saa regelmæssigt modtagne Indtægter af dette Beneficium.