tages at have været særdeles fortrolig. Heraf maatte naturlig følge, at han kom til at nære en særlig Interesse for Oslos fordums Biskopper, som hvis Efterfølger og Arvetager han maatte føle sig i en ganske anden Grad, end han kunde betragte sig som Successor af Bisperne paa det ham forholdsvis fremmede Hamar. Ikke destomindre har han efterladt en Hamarsk Bispekrønike, men for Oslo kun afskrevet en Bispeliste.[1] Hvad kan Grunden hertil være? Det kan idetmindste være tænkeligt, at det netop har været de ældre Bispenotitsers Existents for Hamars Vedkommende, der har bragt ham til i nogen Grad at supplere, hvad han forefandt, medens han undlod at gjøre noget ved den tørre Liste for Oslo. Havde han ikke havt nogen Forgjænger for Hamar, havde hans Bispeliste for dette Stift ikke frembudt større Rigdom end for de øvrige Stifter. Er min Antagelse rigtig, da har Jens altsaa med Hensyn til den sidstnævnte Bispekrønike gjort netop det samme, som med stutt tilvisan.
Til en af Mag. Jens’s Hamarske Annotationer tror jeg at kunne eftervise Kilden. Det er den nøiagtige Angivelse af Tiden for Biskop Mogens’s Død i Antvorskov
- ↑ Prof. Storm siger, at „Oslorækken er stærkt udvidet“, men Udvidelserne bestaa for de catholske Bispers Vedkommende kun deri, at 1) tre Bispers norske Døbenavne ere oversatte paa Latin, 2) at en Bisps Hjemstavn og en andens Familienavn er nævnt, og 3) at en Notits tilføies bestaaende af 13 Ord. Om tre lutherske Bisper findes lidt mere, men af disse er han selv den ene og dertil den udførligst omtalte, og hans Svigerfader er den anden, det er altsaa nærmest en Fortsættelse af sin Selvbiographi, han leverer. Den næstsidste catholske Biskop (død 14 Aar før Jens Nilssøns Fødsel) er aldeles oversprungen, uagtet han, den berygtede Hans Mule, nødvendigvis maa have levet i Erindringen paa Grund af sin Hensynsløshed og sine mange lidet rosværdige Bedrifter.
