handlingerne med Bispen, og at ligeledes Befalingsmanden paa Akershus, Peder Hanssøn, da var tilstede. Joseph Falster havde neppe forladt Skibene i Throndhjem og gaaet ind over Fjeldet, medens han derimod efter Flaadens Ankomst til det Søndenfjeldske ganske naturligt har fulgt med op fra Oslo, hvor Peder Hanssøn da har sluttet sig til Toget. Seiladsen har været heldig, men Tiden mellem Stenvigsholms Overgivelse og Hr. Truids Optræden paa Hamar er dog ikke kortere, end at man med god Vind nok har kunnet tilbagelægge den lange Vei.
Prof. Storm vil i Modsætning til mig forstaa Udtrykket „i mange Dage = „for mange Dage“. Gjerne for mig, men jeg indser ikke, hvad hermed kan opnaaes, heller ikke tror jeg, at Stillingen var saa, at Hr. Truid havde nogen Grund til at indrømme sin ubetinget underlegne Fiende længere Vaabenstilstand. Med Hensyn til Beregningen af Tiden har jeg ellers intet at indvende. Kun vil jeg tilføie, at medens hverken „Beskrivelsen“ eller vort Stykke har noget Datum, findes i andre gamle Optegnelser fra Oplandene St. Hans Aften angiven som den Dag, da Bispen blev fangen, nemlig saavel i den Vardalske som i den Ringsagerske Krønike.[1]
er Helten i „Beskrivelsens“ tredie Afsnit. Jeg tror, at Beretningen om dens Bedrifter vil styrke min Mening om Skriftets Alder. Selvfølgelig ved ogsaa jeg, at Mjøsegnenes Befolkning i Aarhundreder har troet, at dette navnkundige Uhyre holder til i deres Indsø, saavelsom ogsaa, at dets formentlige Apparitioner ere blevne betragtede som Varsel om store Omvæltninger, ligesom jeg heller ikke er
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift, IV. S: 495 og 2. R. V. S. 265.
