virkelige de 14 Aar have saa stor Betydning? Selv Mag. Absalon maa dog fra sin Barndom have kjendt saameget til Katholicismen, at han kan have lært at sympathisere med hvad der var fælles i begge Bekjendelser, og hvormeget mere maa ikke dette ligget nærmere for Forfatteren(-ne) fra 1553.
Hr. Daae fremhæver, at hvis Skriftet var fra 1553, vilde det være det ældste topografiske Særskrift ikke blot i Norge, men ogsaa i Danmark. Dette er ganske rigtigt; men er ikke netop den topografiske Litteratur et af de eiendommelige Træk ved den norske Del af Fælleslitteraturen i 2den Halvdel af 16de Aarhundrede? Er ikke Bergens Fundats, Bergens Rimkrønike, Mag. Absalons Norges Beskrivelse, Peder Claussøns tidligere Arbeider om Island og Grønland eller Mag. Jens Nilssøns Visitatsbøger allesammen Skrifter af en Karakter, som Danmark først senere kjendte Mage til?
Forud for 1ste Afsnit gaar en Intimation, hvori siges, at de Mænd, som i Juli 1553 var tilstede hos Christen Munk paa Hamars Gaard, oversaa Biskopernes Bøger og Breve, „som disse havde med egne Hænder underskrevet“, og at hvad deri fandtes om Hamars Kjøbstad blev gjort i en Bog, som „blev efter Kongens Befaling sendt til ham“, o. s. v. I disse Ord har Prof. Daae indlagt den Mening, at de tilstedeværende Mænd var en Art historisk Kommission, som efter Kongens Befaling gjorde Uddrag af Arkiv-Dokumenterne og indberettede derom til Kongen. Men den Opfatning synes mig at lægge mere i Ordene, end der virkelig staar. Christen Munk har, som jeg tidligere har vist, interesseret sig meget for Hamars Gaard, har i 1551 faaet sig tillagt extraordinære
