dygtige Mandskab, som var ligesaa praleriske og ligesaa uhistoriske?
Hvad der skulde have staaet i „Biskop Sigurds Bøger“, specielt om Varepriserne paa hans Tid, finder saa liden Naade for Hr. Daaes Øine, at disse „Varepriser“ bringer ham til at tænke paa et Sted i Peder Paars. Det forekommer mig dog naturligere at søge nærmere Paralleler. At uddrage Priser af ældre Regnskabsbøger var neppe i 1553 noget ukjendt. Allerede Paus har trykt i 3die Bind en Sagøreberegning af Lagmanden i Stavanger Laurents Hanssøn († c. 1557), som findes i en Række Lovhaandskrifter fra 2den Halvdel af 16de Aarhundrede, og jeg har i Norges gl. Love IV 462 trykt en Beregning af Ørtuglag efter „Mester Thorbjørns Lovbog“. Denne „Mester Thorbjørn“ er en af de Mænd, som efter Intimationen var tilstede paa Hamar i Juli 1553, og han eller hans Samtidige kunde saaledes godt tænkes at forstaa sig paa at uddrage Priser af ældre Regnskabsbøger.
Hr. Daae betoner stærkt, at den romantiske og elegiske Tone i Beskrivelsen „ikke tilhører Reformationstiden“[1], og navnlig finder han Pieteten mod den gamle Tro urimelig „i et Skrift bestemt for Erkelutheraneren Christian III eller dog for Datidens Magthavere“. Om det sidste Arguments Ubrugbarhed skal jeg tale nærmere nedenfor. Men den paastaaede Pietet mod Katholicismen kan jeg ikke finde at være saa stærk, som Prof. Daae vil gjøre den. Udtryk som „efter den papistiske Vis, som den Gudstjeneste tilhørte paa denne Tid“ (S. 249), „efter den Skik, som paa den Tid var brugelig i Pavedømmet“, „andre høitidelige Dage, som udi det blinde Papisteri var paalagte“,
- ↑ Skulde virkelig „Romantik“ være ukjendt for den Tidsalder, der trykte og læste Middelalderens Romaner og optegnede de danske Folkeviser??
