I min tidligere Afhandling har jeg gaaet ud fra Rigtigheden
af hvad Bogen selv fortæller, at blandt dens
Hovedkilder var Biskopernes Bøger og Breve. Prof. Daae
retter en meget skarp Polemik mod disse Biskopernes
Bøger, – en Polemik, som er meget vanskelig at besvare,
da hverken jeg eller han kjender disse Bøger, om hvis
Indhold vi neppe blive enige. Jeg har søgt at vise, at
én af disse Bøger var en Lovbog, en Bylov, som Forfattere
har troet gjældende for Hamar, og hvis Byforhold
de derfor har overført paa Hamar. Prof. Daae kan ikke
tænke sig, at de kyndigste Mænd paa Hedemarken i 1553
havde indbildt sig, at Byloven i tidligere Tid gjaldt paa
Hamar; jeg maa da atter henvise til det temmelig parallele
Forhold, at Bergens Bylov i 1551 blev omgjort til
en Bylov for Marstrand, hvor de Bergenske Forhold ligesaa
lidet passede. Jeg kan ikke indse andet, end at
Mænd fra Hamar kunde gjøre det samme, og at andre
Mænd sammestedsfra senere – i 1553 – kunde tro dette.
Jeg har endvidere søgt at vise, at denne Hamarske Lovbog blandt andet har indeholdt en bearbeidet Bispeliste med flere vigtige historiske Oplysninger, men ogsaa med adskillige Feil. De andre citerede „Biskopernes Bøger“ kan man se har været Regnskabsbøger; disse henføres dels til Biskop Sigurd (hvori Optegnelser dels om Hamars væbnede Befolkning og dets Kommunikanter, dels om Varekjøb, hvoraf Tidens Priser kunde udledes), dels til de to „sidste“ Biskoper, Herman og Mogens. Optegnelserne om de væbnede Mænd i Hamar dels ved Aar 1300 dels c. 1400 har jeg søgt at forklare beroede paa en Forvexling med Oplandenes Befolkning[1]. Denne
- ↑ Ved Gjengivelse af mine Ord lader Prof. Daae mig „foreslaa at antage, at Byen Hamar er forvexlet med Hamar Stift“. Dette
