Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/296

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

(1556–72), maa jeg antage, at han tog med sig den Bog, hvori han havde ladet indføre Hamars Beskrivelse; under Opholdet i Oslo kan da det vidtløftigere Tillæg om de 3 første evangeliske Biskoper være indført, og senere er det fortsat med den blotte Navnerække af de følgende Biskoper. En saadan Fortsættelse – i Brud med et litterært Arbeides oprindelige Plan – har talrige Paralleler; jeg behøver blot at henvise til Absalon Pederssøns Norges Beskrivelse, forfattet 1567, hvor Listen over Slotsherrer paa Bergenhus i et Haandskrift føres ned til Laurits Kruse (1596), o. a. l.

Vi gaar derpaa over til den anden Bispekrønike, som stammer fra Mag. Jens Nilssøn. Af en Mand som Oslobiskopen, der sad inde med sin Tids bedste Dannelse, skulde man vente større Lærdom og flere Kilder end hos de Landsprester og Landadelsmænd, der har forfattet eller ladet forfatte Hamar-Beskrivelsen; heri bliver man heller ikke skuffet, skjønt rigtignok Resultatet ikke er saa glimrende. Mag. Jens’s Lærdom har bragt ham til at inddrage uheldige Citater fra Tidens Lærebog i Verdenshistorie (Carion, i Melanchthons Bearbeidelse,) og fra den latinske Norgeshistorie, Alb. Krantz’ Norvegia. Derimod savner man Benyttelse af Kongesagaerne, hvad man kunde ventet af Mag. Jens, som i sine yngre Dage (1567–68) havde studeret og tildels afskrevet et Haandskrift af Kongesagaerne; Mag. Jens viser sig i den Grad at have glemt Indholdet af disse, at han gjør Harald Gille til den samme som Harald Haardraade, lader Magnus Erlingssøn krones af „Biskop Nils af Oslo“, som bagefter Kong Sverre paa „Herredagen“ i Bergen lader aflive, at han lader Kong Sverre blive kronet af Biskop Paal i Hamar (1231–1252!) o. s. v.[1] Mag. Jens har endvidere liden

  1. Det bør dog til hans Undskyldning anføres, at Mag. Jens’s