eller ingen Sans for Chronologien; han lader Olaf Trygvessøn regjere „ved 1049“ og St. Olav „ved 1152“, uagtet Harald Gilles Regjeringstid rigtigt angives til 1130–36; han lader Biskop Halvard være tilstede ved et Provinsconcilium 1347, uagtet han dør i 1330, o. a. d. Endvidere tror han, at Suffraganbiskoperne allerede fra ældste Tider af maatte indvies i Rom, og gjennemfører denne Opfatning i sin Skildring af Hamars Biskoper. Men trods disse Mangler er hans Bispekrønike af større Værdi end hidtil antaget, og dette skylder den fornemmelig Brugen af tabte Kilder, som man temmelig bestemt kan udskille og tildels restituere.
Mag. Jens har for sine Bisperækker lagt til Grund Haandskriftet C 16, som endnu i 1604 tilhørte Skiens Lagstol og saaledes har været udskrevet af Biskopen enten under et Ophold i Skien (1576, 79, 1583, 84, 89, 1591, 96) eller laant af ham til Oslo. For de fleste Stifter gjengiver Mag. Jens kun sin Original, men allerede Oslorækken er stærkt udvidet, navnlig om de lutherske Biskoper (særlig ham selv), og Hamar-Rækken er voxet op til en hel Biskopskrønike.
I hans Original C 16 lyder Bisperækken: Arnold, Orm, Ragnar, Thorer, Ivar, Halvard, Paal, Peter, Gillibert, Thorfinn, Thorstein, Ingjald, Botolf, Halvard, Magnus Danske; derefter har en Haand fra c. 1460 tilføiet: „Sigurd, Peter, Gunnar“, og en Haand fra 1480–90 tilføiet „Karl Seigerssøn“; Originalen manglede altsaa Jorund (efter Thorfinn), Haavard (efter Halvard) og Ambern (mellem Sigurd og Peter), men disse har Mag. Jens optaget efter andre Kilder. Medens Bisperækken blot kunde give Mag. Jens den nødvendige Ramme, har han
Afskrift af Kongesagaerne ikke naar længer end til Cap. 73 af Olaf den helliges Saga.
